Hvad betyder URL? Få et dybdegående indblik her

Du har med garanti både set og hørt bogstaverne U-R-L i en sammenhæng før. Måske du også har undret over, hvad de tre bogstaver betyder – og om de overhovedet har en betydning. Og det har de – naturligvis. Faktisk en ganske logisk betydning, når først man forstår elementerne bag de tre bogstaver. I dette indlæg giver vi dig et dybdegående indblik i betydningen af URL og hvordan du kan og bør agere bedst i arbejdet med begrebet.

Hvad betyder URL

URL er en forkortelse for Uniform Resource Location. På dansk kan forkortelsen oversættes til enhedsressourcefinder. Og hvad vil det så sige i praksis? Helt simpelt kan det forklares som adressen på en specifik ressource, der er placeret et sted på internettet. En URL er dermed adressen på din hjemmeside og den, der leder besøgende ind til din hjemmeside. URL er tæt beslægtet med IP-adresser. Faktisk betegnes Uniform Resource Location oftest som en slags stedfortræder for IP-adresser, som alle computere har og som computeren bruger til at kommunikere til serveren med. IP-adresser er lange og ofte indviklede numre bestående af ofte 4 sektioner med op til 3 tal i hver sektion. Et eksempel på en IP-adresse kunne f.eks. være 145.564.356.213. Hvor IP-adressen ofte er svær at huske – og desuden ikke siger noget konkret om hjemmesiden, er en URL mere konkret og giver brugeren en egentlig mulighed for at forstå, hvad hjemmesiden omhandler. Udover at URL’en er vigtig for, at folk kan finde din hjemmeside, så kan det også have stor betydning for din søgemaskineoptimering. Hvordan du skaber en SEO venlig URL kan blandt andet Ahrefs gøre dig meget klogere på.

Elementerne i en URL

Vi har nu styr på, hvad URL overordnet står for. Men går man i dybden med forkortelsen ligger der flere elementer bag. En URL er nemlig karakteriseret ved at være en række af forskellige elementer, der når disse stykkes sammen, danner udgangspunkt for indgangsvinklen til en specifik hjemmeside. De forskellige elementer, leverer tilsammen den information, der er nødvendig for at browseren kan finde siden på internettet. Mens nogle elementer skal inkluderes for, at siden virker – er andre elementer valgfrie. Lad os tage udgangspunkt i nedenstående.

Som ovenstående figur illustrerer består URL’en af en række forskellige elementer, som vi i det nedenstående vil gennemgå enkeltvist. Typisk er det kun protokollen, domænenavnet og side-stien, der skal være til stede i URL’en for at den virker, mens de resterende elementer kan være medvirkende til at give browseren yderligere informationer, der kan anvendes til at identificere ressourcen. 

Protokol

URL’en består først og fremmest af en protokol. Denne protokol indikerer hvilken service eller port der anvendes, for at kunne tilgå siden. Samtidig definerer protokollen hvordan tekst, billeder og videoer hentes fra websitets server og ned til selve browseren. Man skelner typisk mellem enten http (Hypertext Transfer Protocol) eller https (Hypertect Transfer Protocol Secure). S’et i https indikerer, at hjemmesiden befinder sig på en krypteret server – noget de fleste hjemmesider gør den dag i dag.

Der findes også en lang række andre mindre benyttede protokoller. Blandt andet ftf, der bruges i forbindelse med filoverførsel og mailto, der kan bruges i forbindelse med at sende mails.

Du har måske bemærket det, men ikke tænkt over det. Men efterfulgt af enten http eller https er et kolon og to bindestreger. Disse tegn bruges til at adskille protokollen fra domænet, der er det næste element.

Hvad er dine behov?

I ovenstående illustration ses næste element i URL’en. Denne betegnes som domænet og indikerer den specifikke hjemmeside, som browseren skal finde. Domænet står dog ikke alene, for det består nemlig af et topdomæne, et domænenavn og eventuelt subdomæner.

Topdomæne

Topdomænet betegnes også som niveau 1 domænet og kan findes ved at kigge længst til højre på domænenavnet. I eksemplet ovenfor er topdomænet .dk. Du har måske selv bemærket det – for ofte er topdomænet landespecifikt. Dette kalder man også for ccTLD (Country code top-level domain). Alle lande har hvert sit landespecifikke topdomæne. Det findes dog også generiske topdomæner. Disse kaldes for gTDL (Generic top-level domain) og kan benyttes af alle lande. Disse generiske domæner er ofte opdelt i kategorier. Eksempelvis har kommercielle virksomheder også topdomænet .com, imens organisationer har topdomænet .org. 

Domænenavn

Domænenavnet betegnes som niveau 2 domæne. I eksemplet ovenfor er domænenavnet dinnyehjemmeside. Domænenavnet kan også betegnes som det mere beskrivende element og dét, der lægger navn til selve websitet. 

Subdomæne

www. er et subdomæne. Det kan anvendes til at beskrive, at man søger efter en hjemmeside på internettet. Et subdomæne er dog ikke nødvendigt at have med i domænet. Subdomænet er fordelagtigt at bruge, hvis du har flere kategorier på din hjemmeside. Har du eksempelvis forskellige sprog, kan subdomænet indikere, at hvilket sprog, man er ved at tilgå. Det vil ofte stå i starten af domænet som da. eller en.

Port

Ser vi nærmere på næste del, kan tallene, der kommer efter domænet karakteriseres som URL’ens port. Porten er ligesom protokollen med til at afgøre, hvordan indholdet på nettet bliver overført til browseren. Bruger man http (port 80) eller https (port 443) vil porten ofte være helt udeladt.     

Side-sti

Alt efter hvor du befinder dig på en hjemmeside, vil URL’en foruden ovenstående bestå af en side-sti. Denne sti fortæller hvor på siden du befinder dig. Går du eksempelvis ind på en underside, der handler om hvad en Uniform Resource Location er, kunne denne se ud som i eksemplet ovenfor. En underside kan godt have en underside under sig. Her skelner man de undersider fra hinanden med en skråstreg, der indikerer en ny underside. I den sidste underside vil også sidens filtype fremgå. Denne afsluttes ofte med bogstaverne html.

Parametre

Dette element bruges til at give yderligere information til browseren. I en URL starter parameteret med et spørgsmålstegn. Hvordan parametrene bliver benyttet afhænger af den enkelte hjemmeside og ejeren af hjemmesiden.  

Anker

Afslutningsvist består en URL af et anker. Ankeret fungerer som et slags bogmærke, der angiver et specifikt sted på hjemmesiden. Ankeret starter med et nummertegn (#) og kan være nyttigt at anvende til sider, hvori der fremgår en indholdsfortegnelse. På den måde kan man nemlig hurtigt klikke sig ned til det specifikke område på siden.

Kom godt i gang med arbejdet med URL

Er du nået her til, skulle du gerne være blevet klædt godt på i arbejdet med URL’er. Selvom man ikke nødvendigvis tænker over det, kan de små koder i browseren have stor betydning for din hjemmeside, og de kan derfor være vigtige at have med i dine overvejelser. Blandt andet i forbindelse med udviklingen af en ny hjemmeside. Er du interesseret i at lære mere om brugen af Uniform Resource Locations kan du læse meget mere hos Google, der har lavet en række forskellige guides til bl.a. implementeringen. Hos PK Medier arbejder vi også dagligt med at udvikle hjemmesider og herunder også Uniform Resource Locations. Har du brug for sparring eller vil du vide mere om dine muligheder, så kontakt os gerne for at blive klogere.

Kontakt os

Kontaktoplysninger:
Strandlodsvej 6B, 2 th. 2300 København
Tel: 42 41 16 47
Mail: kontakt@pkmedier.dk
CVR: 37296783

Skal vi til at få gjort noget ved det?

Vi er klar til at hjælpe jer!

Strandlodsvej 6B, 2 th.

2300 København

Tel: 42 41 16 47

Email: kontakt@pkmedier.dk

CVR: 37296783

SEO & Hjemmeside
Bliv ringet op

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies på siden for at forbedre din brugeroplevelse af hjemmesiden. Det sker ved at indsamle data om brugen af hjemmesiden, så vi kan tilpasse og optimere hjemmesiden.