I en verden hvor vi bliver mere og mere digitale, er din tilstedeværelse på Google næsten altafgørende, særligt når det kommer til at opfange nye potentielle kunder. Vi kender det fra os selv. Når vi er på jagt efter et produkt eller en service, men ikke nødvendigvis kender en udbyder, så hopper vi på Google, og søger på det, som vi leder efter.
Det er derfor, at linkbuilding er vigtigt. Links er nemlig en del af SEO optimerings processen, som påvirker din placering på søgemaskinen. Google bruger blandt andet links til at afgøre din ekspertise inden for et emne, og hvorvidt du fortjener at ligge først for, når en bruger søger efter dit produkt eller service.
Hvorfor er det så vigtigt at ligge øverst? Jo, det er det fordi 31-35% af brugerne, vælger en af de tre første organiske resultater, når de søger efter noget på Google, og da der hver dag i gennemsnit bliver foretaget 3 milliarder Google-søgninger, er det en del potentielle kunder at gå glip af ved ikke at ligge som top 3.
Ønsker du at læse mere om SEO optimering, så har vi lavet en gratis guide til dig her.
Som det i navnet fremgår, så går ekstern linkbuilding ud på at få andre sider til at linke ind til dit website. Det er typisk den eksterne form for links. som menes ved linkbuilding, og det er også dem, som skaber størst værdi, derfor er de absolut vigtige at huske i din linkbuilding-strategi.
Det går altså ud på at få andre online medier, blogs og hjemmesider til at linke ind til din hjemmeside - det virker på samme måde som en anbefaling.
Du kan sikkert genkende det fra dig selv. Hvis vi får anbefalet noget, eksempelvis et produkt, så er der større sandsynlighed for, at det er lige netop det produkt, vi køber. Derfor vil dine online anbefalinger også øge trafikken til din side.
Udover at det vil få brugerne til at gå til din hjemmeside, så indikerer ekstern linkbuilding også overfor Google, at din side og dit indhold har en reel værdi. Da Google gerne vil skabe gode oplevelser for brugerne, er det vigtigt for søgemaskinen, at de sider som ligger øverst, har godt og relevant indhold. Derfor kan din side blive belønnet ved at få en bedre rangering.
Der findes to former for eksterne links, Inbound og Outbound, som er ret vigtige at kende til, når det gælder SEO og linkbuilding.
Inbound
Inbound links betyder, at der linkes fra en anden hjemmeside til din hjemmeside. Det er disse, der har mest værdi i forhold til søgemaskiner som Google, da disse links fremmer troværdigheden på din side. Når du laver din linkbuilding strategi, er det altså denne, som du skal have størst fokus på.
Outbound
Outbound links er de links, som går fra din side til en anden hjemmeside. Med outbound links kan du bestemme, om det skal være et “follow” link eller et “nofollow” link.
Follow link = Når søgemaskinerne følges til det sted, du linker
Nofollow link = Når søgemaskinerne ikke følger linket til det sted, du linker
Den ovenstående model kan give dig et grafisk overblik over, hvad der menes med de to typer af eksterne links. De er enormt vigtige for din SEO, da disse er med til enten at styrke eller svække din autoritet og værdi på søgemaskinerne.
Hvis andre autoritere og troværdige hjemmesider linker til din hjemmeside, kan søgemaskinen herefter afgøre, hvorvidt din virksomhed ser unik og troværdig ud via indholdet. Ekstern linkbuilding er altså en række anbefalinger fra andre hjemmesider, som Google godt kan lide at se. Dette giver belønninger, så du rangerer højere på søgemaskinerne.
Når det gælder ekstern linkbuilding, kan det være værdifuldt for flere med outreaching, hvor det handler om at have netværk eller samarbejdspartnere, som du kan henvende dig til. Her kan begge parter linke til hinanden, hvilket derved giver værdi for begge. Skal du være helt sikker på at overholde reglerne, kan du søge videre på white hat SEO.
Der er en del ting man skal undgå, når man laver ekstern linkbuilding. De fleste er ret selvsigende, og det handler egentlig bare om at bruge sin sunde fornuft. Vi har alligevel kort opridset de helt store don’ts:
Hvordan skaffer man så disse links? Jo, det er et godt spørgsmål. Nogle gange kan det ske, at en hjemmeside eller blog linker til din hjemmeside, fordi de synes, at dit indhold er godt, og passer ind i det emne, de eventuelt skriver en artikel om. Men, denne form for eksterne links er svære at skaffe, da du ikke selv kan styre det.
Du kan også vælge at skrive til nogle relevante sider, og spørge om de vil linke til din side, hvis du så eksempelvis også linker til dem. Dette kan også være tidskrævende og svært, da du kan opleve at få afslag, og derfor må søge videre hos nogle andre.
En tredje mulighed er at købe links. Der findes flere blogs eller online medier, som tilbyder betalte artikler. Disse markeres med ‘annonce’, og ligger som regel gemt væk fra deres andet indhold.
Dette betyder, at der som regel ikke er nogle brugere, som vil læse indholdet, men det vil Google til gengæld - og det er trods alt det vigtigste, når det kommer til at forbedre din placering på søgemaskinen. På denne måde får du selv lov at skrive det eksterne indholdet som deles, og du kan linke til lige de sider, du ønsker.
De fleste virksomheder får hjælp til ekstern linkbuilding fra et SEO-bureau. Ønsker du at få hjælp med dine links, eller høre hvad vi kan tilbyde dig, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Du kan også læse mere om at være SEO ekspert her, hvis du har brug for yderligere hjælp.