Opdateret 14. november 2024 af Helle Lauritzen

ESG — sådan arbejder du med bæredygtighed i virksomheden

Bliv klogere på ESG betydning med PK Medier. I dag er det som virksomhed ikke til at komme udenom bæredygtighedsindsatser inden for både klima og miljø, sociale forhold og adfærd. Her kan ESG være et brugbart redskab. 

ESG

Bliv klogere på ESG betydning

Begrebet ESG dækker over tre områder, som en virksomhed skal kunne dokumentere bæredygtighed inden for. De tre områder er: 

E - Environment

Dækker over klima- og miljømæssige forhold, og på dette område skal virksomheden blandt andet forholde sig til egne CO2-aftryk, forurening, brug af vand- og havressourcer samt påvirkning af klimaforandringer, biodiversitet og økosystemer. 

S - Social 

Dækker over de sociale forhold. På dette område skal virksomheden forholde sig til arbejdsforholdene for egne medarbejdere, men også arbejdstagere i hele værdikæden samt forbrugerne. 

G - Governance 

Dækker over forhold inden for generel virksomhedsadfærd, så som virksomhedskultur, politisk engagement og antikorruption.

Hvorfor arbejde med ESG?

Én ting er, at der indføres en række lovkrav - blandt andet fra EU - til, at virksomheder skal kunne dokumentere deres indsatser inden for de tre områder Environment, Social og Governance. En anden ting er, at danske virksomheder også bliver mødt med generelle forventninger til deres bæredygtighedsindsatser fra både kunder, samarbejdspartnere og investorer. 

Selv hvis man som virksomhed ikke er underlagt lovkrav, kan det derfor godt betale sig ikke at sove i timen på dette område. Der er i stigende grad enighed om, at omtanke for omverdenen er et fælles indsatspunkt, og alle virksomheder bør som minimum gøre sig nogle tanker på området. 

Hvor skal du starte?

Enkeltmandsvirksomheder, små virksomheder og mellemstore virksomheder, der ikke er børsnoteret, er ikke underlagt lovkrav inden for dokumentering af ESG. Hvis du alligevel er interesseret i at arbejde med bæredygtighed, kan det være en god idé at starte med de områder, der er vigtigst for din virksomhed og dine samarbejdspartnere. 

Store virksomheder, der er underlagt lov om bæredygtighedsrapportering, har en række krav til rapportering, der skal udfyldes. En opgørelse består af forskellige data om ESG. Disse skal præsenteres og kommunikeres på en overskuelig måde, så de nemt kan fremvises til interessenter.

Du kan læse mere om ESG rapportering hos TechTarget

Bliv klogere med PK Medier

Udover ESG betydning kan du finde anden relevant information for virksomheder hos PK Medier guider vi dig til alt fra SEO og Google Annoncering til CSR, KPI, købemotiver og USP

Ikke træt endnu? Læs videre herunder
menu-circlecross-circle