Opdateret 3. juli 2024 af Helle Lauritzen

VRIO analyse model

I følgende VRIO analyse model får du et indblik i, hvordan du kan bruge værktøjet til at analysere din virksomheds interne ressourcer og styrker i forhold til virksomhedens konkurrencedygtighed.

kotters 8 trins model

Hvad er VRIO analysen?

Navnet VRIO kommer fra de engelske ord value, rarity, imitability og organization. Analysen er udviklet i 1991 af den amerikanske professor Jay B. Barney. 

Firmaer kigger ofte på eksterne faktorer, når de skal analysere sig selv i forhold til konkurrenterne. Det bruger man eksempelvis værktøjer som Porter’s Five Forces til. Med VRIO framework værktøjet kigger man i stedet på de interne karakteristika og styrker, når man skal bestemme virksomhedens ydeevne og profitpotentiale.

Tilhængere af modellen argumenterer for, at en virksomhed skal kigge internt frem for eksternt for at finde frem til egne konkurrencefordele. De interne faktorer er typisk kilde til en mere vedvarende konkurrencefordel modsat de eksterne, der kan være ude af virksomhedens hænder.

Vrio analyse

Hvordan bruger man VRIO analyse model?

Man kan bruge modellen ved at følge disse steps:

Identificer ressourcer i virksomheden, der er værdifulde, sjældne og vanskelige og dyre at kopiere

Find de af jeres ressourcer, der er værdifulde og har lave produktionsomkostninger samt ressourcer, der er unikke eller særlige for netop din virksomhed, og som ikke kan kopieres eller efterlignes – for eksempel fordi de er beskyttet af patent. 

Find ud af, om virksomheden udnytter disse ressourcer optimalt

Find ud af, om din virksomhed er organiseret til at udnytte de af jeres ressourcer, der har høj værdi, er sjældne og svære at kopiere, optimalt. 

Beskyt de særlige ressourcer

Når du finder en intern ressource, der indeholder alle særlige faktorer i VRIO modellen, bør den beskyttes, eftersom den er en kilde til vedvarende konkurrencedygtighed. 

Fortsæt med kontinuerligt at vurdere ressourcerne

Ressourcer og værdien af dem kan ændre sig over tid. Arbejdet med analysen bør derfor være en vedvarende proces.

  • VRIO analysen blev udviklet i 1991
  • Den er et komplementærværktøj til eksempelvis Porter's Five Forces modellen
  • Navnet kommer af ordene value, rarity, imitability og organization
  • Modellen bruges til at vurdere, hvordan en virksomheds interne ressourcer kan være kilder til vedvarende konkurrencedygtighed

Er du interesseret i flere analysemodeller?

Er du nysgerrig efter at vide mere end blot VRIO analyse model? Hos PK Medier skriver vi blandt andet om alle de modeller, der kan være nyttige for en virksomhed at bruge i forbindelse med marketing og konkurrencedygtighed. Læs eksempelvis om målgruppeanalyse, Steeple analyse og EFU modellen

Læs også om vores markedsføringsydelser inden for SEO og Google Ads

Kilder

Ikke træt endnu? Læs videre herunder
menu-circlecross-circle