Opdateret 14. november 2023 af Peter Klitkou

SEO skifte - Sikkert skifte uden at miste dine placeringer

Står du overfor at skulle skifte hele layoutet på din hjemmeside eller har din forretning valgt at skifte navn? Eller du skal måske udskifte din CMS eller den platform, du har din webshop på?

Inden du giver dig i kast med at redesigne hele din online identitet, er det vigtigt at overveje hvilken autoritet, du har opbygget overfor Google og om du evt. vil miste din SEO-position ved at ændre essentielle ting ved din hjemmeside.

I denne artikel giver vi dig et indblik i, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kan undgå at miste flere års arbejde med søgemaskineoptimering, når du skifter website og laver et smertefrit SEO skifte.

Skift af SEO – uden at miste placeringer

Forarbejdet: Skift af website – og SEO

Lige meget om du benytter dig af et webbureau til at flytte hjemmeside, det er in-house eller du selv kaster dig ud i det, så er det virkelig vigtigt, at få overført din nuværende hjemmesides SEO-position til den hjemmeside du skifter til.

Selv når du benytter et webbureau (især hvis disse ikke også har en præference for søgemaskineoptimering), er det vigtigt, at få redegjort for at du forventer, at hele den værdi som du har opbygget på din gamle website, flyttes over til det nye.

Når det nu er klart for alle, hvor stor en rolle skift af SEO betyder for succesen af din nye hjemmeside, kan du begynde at planlægge flytningen.

Udover at du jo selvfølgelig har tænkt teknisk SEO ind i udviklingen af din nye platform, så er det også en god idé at indtænke placeringen af SEO-tekster og placeringen af disse.

Det er fx en god idé ikke at lægge dine tekster og sider mere end 4-5 niveauer væk fra din forside, da Google således vil vurdere dem som ikke vigtige.

Herfra påbegyndes det mere tekniske arbejde i skiftet af hjemmeside med SEO.

Læs tjeklisten herunder for at få et overblik over de mest kritiske dele af skift af SEO på en ny hjemmeside med vores 10-punkts tjekliste

10 trin til et mere sikkert SEO skifte

  1. Sørg for at lave 301-redirects: Dette informerer søgemaskiner om, at den gamle side har fået en ny og permanent URL, så både brugere og søgemaskiner konsekvent dirigeres til den nye side, hvis de forsøger at tilgå din gamle side. Ved hjemmeside- og SEO skifte er det essentielt, at du kun benytter denne type redirects.

  2. Sørg for at din gamle og din nye side minder om hinanden (evt. med hjælp fra dette værktøj), da Google sætter pris på konsistens. Pas blandt andet på med ikke at ændre (for meget) i sidetitel, metabeskrivelse, titler og overskrifter (h1).

  3. Brug Google Analytics, Accuranker, ahrefs eller lignende værktøjer til at indsamle data om søgeordsplaceringer inden du laver dit SEO skifte. Så du kan sammenligne den nye hjemmeside med den gamle og se, hvis en placering eksempelvis er forværret.

  4. Din nye hjemmeside skal være mobilvenlig. Du kan teste din nye hjemmeside gennem Googles eget værktøj Mobile-friendly test tool.

  5. Din nye hjemmesides hastighed skal være i top. Det gælder ikke kun når du lave et SEO skifte, men også på alle andre tidspunkter og på alle hjemmesider, da både Google og dine brugeres tålmodighed ikke er stor. Tjek den med Google Page Speed Ranker.

  6. Når din hjemmeside er live skal du sørge for at Google kan læse og indeksere siden (fjern eventuelle ”noindex” og tjek, at robots.txt er korrekt).

  7. Test dine redirects: Lav stikprøvekontroller af dine nye URL’er, så du især ved, at de vigtigste sider, for dig og for din Google-placeringer, virker. Selv hvis der ikke er opstået synlige fejl undervejs, er det bedst at være på forkant, så det ikke er dine kunder/brugere, der skal informere dig om eventuelle broken links…

  8. Test dine interne links: Selvom du har lavet forarbejdet ordentlig, kan der stadig gå ged i den, når så store mængde data flyttes på samme tid. Sørg derfor for at dine interne links ikke er brudte i processen af at skifte website og SEO. Hertil kan du fx bruge ScreamingFrog, for et bedre overblik.

  9. Styr på Linkbuilding: Selvom du har lavet 301-redirects kan det godt være hensigtsmæssigt, at henvende sig til nogle af de sider, der linker til din (gamle) hjemmeside og bede dem om, at linke til din nye URL.

  10. Hold øje med, hvad Google mener om din hjemmeside: Brug gerne gratisværktøjet Google Search Console, der i real-time kan give dig indblik i, om Google har problemer med at indlæse nogle dele af din hjemmeside.

Herefter følger der så et omfattende arbejde med at sikre, at tracking på din nye hjemmeside er opsat rigtigt – både hvis du bruger Facebook Pixel samt at opsætte analytics ordentligt, så du er sikker på, at dine sider fungerer optimalt.

Derudover er det vigtigt at lave et opfølgende arbejde i forlængelse af skiftet af hjemmeside og SEO-site, hvor det er vigtigt at tjekke om dine placeringer i søgeresultaterne er påvirkede og evt. tjekke op på, hvorfor og hvordan det kan rettes op på.

Ligesom med alt andet søgemaskineoptimering, så er arbejdet spredt ud over flere parametre og områder, som det er vigtigt at vedligeholde løbende.

Så selv når du er færdig med dit SEO skifte og alle dine sider og links fungerer optimalt, er det essentielt, at du fortsætter det gode og hårde arbejde frem mod at vedligeholde din position i søgeresultaterne.

Du kan også læse mere om at være SEO ekspert her, hvis du har brug for yderligere hjælp. 

FAQ - SEO skifte

Er der konsekvenser ved at SEO skifte?

  • Hvis du skal skifte hele layoutet på din hjemmeside, kan det koste din placering i Google Search. Det kan betyde at du potentielt kan miste flere års hårdt arbejde med tid, ressourcer og penge. Derfor skal du overveje nøje om du vil gennemføree ændringen eller ej 

Er SEO skifte sikkert?

  • Seo skifte er ikke helt sikker. Det er vigtigt du har læst op på de forskellige ting inden du begynder at kaste dig ud i et skift. Skrevet ovenfor kan det kave store konsekvenser. Læs mere i vores artikel hvor vi kommer med vores bud på et sikkert skifte. 

Hvorfor SEO skifte?

  • Der kan være mange årsager forbundet med at der skal seo skiftes. Måske er det hele layoutet på din hjemmeside der skal optimeres for at skab en bedre brugeroplevelse i så fald, så er der vigtige faktoere indenfor seo skifte som du skal sætte dig nøje ind i.
Ikke træt endnu? Læs videre herunder
menu-circlecross-circle