Fotograf København

Skab unikke fortællinger med fotografi

Fotograf København - Få ny visuel identitet

Sæt gang i jeres nye identitet og hyr en fotograf i København. En gammel vending foreskriver, at ‘et billede siger mere end 1000 ord’, og dette med god grund. En anerkendt undersøgelse viser nemlig, at hjernen processerer visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end den kan nå at fortolke tekst. Med andre ord betyder det, at vi mennesker i høj grad bruger billeder til at forstå vores omgivelser og den verden, vi befinder os i. Du kender det måske selv, når du scroller igennem dit ‘nyhedsfeed’ på Linkedin eller Facebook. 

De rene tekstbudskaber forsvinder let i mængden af post, imens et lækkert og skarpt billede fanger dit øjes opmærksomhed. Før du overhovedet er begyndt at tænke over selve teksten, har din hjerne allerede spottet og afkodet billedet på bare en tiendedel af et sekund. Vil du puste nyt liv til dit brands visuelle identitet, er visuelt, fængende indhold i form af lækre billeder, der fanger dit publikums opmærksomhed et afgørende skridt på vejen. Er du fotograf eller ej, vil vi i det følgende guide dig til, hvordan du bedst muligt udnytter dit potentiale og slipper din fotogene side fri.

Hyr en professionel fotograf i København

Brugen af visuelle elementer hjælper dig til at opnå øget synlighed. En undersøgelse foretaget af den amerikanske virksomhed Forrester Research viser, at billeder og visuelle elementer i virksomheders kommunikation på sociale medier, får op til 94% flere visninger. Visuelt indhold får ganske enkelt langt flere likes, kommentarer og delinger end et opslag med ren tekst – så hvorfor ikke udnytte dette potentiale? 

Spørgsmålet er, hvordan du skaber disse skarpe og fængende fotografier, der får dine følgere til at vente længselsfuldt efter næste opslag fra din virksomhed. Hvad er et godt billede i al sin enkelhed og hvad er det bedste motiv egentlig? Opskriften er ikke nødvendigvis helt så simpel, som den måske kan virke. Af netop samme årsag, kan du og din virksomhed gøre klogt i at hyre en professionel, der ved nøjagtigt hvordan du udnytter dit brands fulde potentiale, og kan hjælpe dig med med at tage din virksomheds visuelle kommunikation til nye højder.

Fotograf København

Fotografens opskrift på det gode fotografi

Der findes et væld af opskrifter på, hvad et godt billede er, og hvad et godt det skal kunne. Definitionerne og opfattelserne er mange og lange, og afhænger mange gange af den enkeltes tilgang.

Et vigtigt pejlemærke, når man skal skabe nye og unikke billeder er i først omgang at finde motivet, der har et klart og tydeligt budskab. Teknikken skal spille og så skal billedet have et effektivt blikfang. Godt og fængende materiale skal vække nysgerrighed og fortælle en historie, der ikke nødvendigvis behøver at være bundet op på en forklarende tekst for at give den fulde oplevelse. Et billede kan være helt enkelt i sit udtryk, men kan også være præget af en masse forskellige elementer. Det vigtigste er, at budskabet er helt tydeligt, og at det skaber en følelse hos den, der ser.

Du kender det måske. At du bliver præsenteret for et billede, der enten giver dig et sug i maven eller får dine hår på armene til at rejse sig. Et interessant og helt unikt element ved det gode billede er, at det ofte kan vække et væld af følelser hos modtageren. Billeder kan samle folk, men de kan også splitte dem ad. Fotografier kan bringe lys til historier, der er blevet glemt og overset, og de kan sætte fokus på at bringe nye historier til livs. Det vigtigste er, at fotografen ser muligheder og kan visualisere historier og skabe budskaber gennem kameralinsen.

Selvom opskriften på det gode skud ikke findes sort på hvidt, har vi samlet fem råd, der kan give dig inspiration og vejledning til næste gang, du udfolder dine evner med kameraet:

  1. Det gode fotografi befinder sig ikke nødvendigvis foran dig. Er du bag kameraet bør du være opmærksom og kigge op, ned og tilbage. Måske er det ideelle motiv i en afkrog, der kræver at du bevæger dig i frø- eller fugleperspektiv og ser potentiale i det uoplagte.
  2. Hav antennerne ude. Det gode fotografi behøver ikke nødvendigvis være lig med en opstillet seance. Det gode skud kan findes på gadehjørnet, i supermarkedet – stedet hvor du mindst venter det. Vil du tage det gode billede, handler det om konstant at være opmærksom og at se mulighederne i det trivielle og velkendte, det unikke og ukendte.
  3. Tålmodighed er vejen frem, når du vil have det bedste skud i kameraet. Nogen gange kræver det flere timers ventetid før, den perfekte mulighed til et godt skud er hjemme. Til gengæld kan det også betyde, at du får taget nogle helt unikke skud, der skiller sig ud fra andre billeder.
  4. Find kontrasterne. Succes med kameraet handler også om at finde kontrasterne. Kontrastfyldt billede kan ofte være vejen til et dybt og historiefortællende fotografi. Det kan både være kontraster i forhold til farver, men også mere sociale og menneskelige kontraster som rig/fattig, stor/lille og ung/gammel.
  5. Spørg’ de lokale til råds. Er du på jagt efter en godt motiv i et lokalområde, kan du med fordel spørge de lokale til råds. De kender ofte – og kan guide dig til de unikke placeringer, der ikke er overrendt af turister og hermed kan du adskille dig fra andre fotografer.

Vigtige egenskaber som fotograf

Vigtige egenskaber som fotograf
Foruden vigtigheden i at kunne se og visualisere den gode historie og se muligheden gennem kameralinsen, bør man også have et godt øje for lys, vinkler, detaljer og farver. Elementer, der er med til at skabe dybde og helhed i et billedet. Mindst ligeså vigtigt er det dog, at man også har en række personlige kompetencer, der kan være behjælpelige, når det bedste skud skal tages.

Se listen nedenunder

Se listen til højre

  • Du er tålmodig
  • Du er opsøgende
  • Du har øje for detaljer og muligheder
  • Du kan skabe overblik i enhver situation
  • Du ser det smukke i det uoplagte
  • Du tør miste kontrollen
  • Du er villig til hele tiden at lære
  • Du er nysgerrig

Fotograf København - Styrk din visuelle identitet

Hos PK medier har vi stor erfaring indenfor video, foto og visuel kommunikation. Hvad end du skal bruge nyt visuelt til dine SoMekanaler, din hjemmeside, af dine medarbejdere eller lignende står vores hold af fotografer altid klar til at skabe unikke og fængende billeder, der visualiserer og fortæller netop dit brands historie. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og arbejder altid med det bedste udstyr, der sikrer at vores billeder er af bedste kvalitet i både udtryk og skarphed.

Vores fotografer brænder for at fortælle dine visuelle historier gennem foto og skabe unikt indhold, der med sikkerhed vil kunne styrke din visuelle identitet.

Vil du snakke med en professionel fotograf?

Så lad os tage en snak – ring på 4241 1647 eller udfyld formularen til højre

Udfyld formularen

Så sender vender vi tilbage hurtigst muligt.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies på siden for at forbedre din brugeroplevelse af hjemmesiden. Det sker ved at indsamle data om brugen af hjemmesiden, så vi kan tilpasse og optimere hjemmesiden.