Opdateret 30. oktober 2024 af Helle Lauritzen

Generation Alpha | Lær den nyeste generation at kende

Generation Alpha betegner alle de menesker, der er født (eller kommer til at blive født) mellem 2010 og 2025. Der er altså tale om nyeste skud på stammen af generationer, og de lader til at blive en af de største generationer og vil få stor indflydelse på klodens fremtid. Derfor er det naturligvis godt at vide lidt om, hvem de er. Vi gør dig klogere her. 

Generation Alpha

Hvem er Generation Alpha?

Generation Alpha er den nyeste generation og betegner alle, der er født mellem 2010 og 2025.

Da det stadig er en ung generation, kan den være svær helt at karakterisere, men vi kan allerede nu se, at den tegner til at blive meget, meget stor. Det formodes, at der fødes cirka 2,8 millioner medlemmer af generationen hver eneste uge. I 2025 regner man med, at der vil være mere end 2 billioner medlemmer af generationen på verdensplan. 

De er typisk børn af Millenials eller yngre medlemmer af Generation X. Nedenfor kan du lære mere om de generationer, der leder op til Generation Alpha og typisk er medlemmernes forældre og bedsteforældre. 

Generation alpha

Generation Alpha præges af deres Millenial-forældre

Da medlemmerne af Generation Alpha fortsat er børn, kan vi først og fremmest sige noget om, hvordan de er, og hvordan de sandsynligvis vil blive, på baggrund af den påvirkning, de får fra deres Millenial-forældre. 

Millenial-generationen er kendetegnede ved hyppig brug af sociale medier, og deres børn vil givetvis vokse op i et miljø, hvor der deles videoer og billeder af dem helt fra de bliver født. Generationen vil ligesom deres forældre blive digitalt indfødte, og de er den første generation, der kommer til at opleve virtuelle undervisnings- og møderum, tablet computere og streaming fra de er helt små. De vil sandsynligvis også få et indgående kendskab til AI og værktøjer så som ChatGPT

Egenskaber og træk ved Generation Alpha

Vi ved som bekendt endnu ikke, hvem Generation Alpha vil blive som voksne. De ældste i generationen er i 2024 14 år gamle. Dog har analytikere lavet masser af undersøgelser, analyser og forudsigelser om generationen, så vi har en idé om, hvem de vil blive. 

Analyser peger blandt andet på:

  • At generationen vil blive den hidtil bedst uddannede
  • At generationen vil blive den mest teknologisk funderede
  • At generationen vil blive den rigeste hidtil

Det faktum at de er født ind i den digitale verden og aldrig har kendt til andet, har en stor betydning for, hvordan man som virksomhed fremadrettet skal fange generationens medlemmer.

Markedsfør din virksomhed gratis på Google med SEO
15 min. video – fakta skåret ind til benet
3 skjulte SEO-tricks de største benytter
Insights fra et førende bureau inden for SEO
4,9 (90 anmeldelser)

Indflydelse fra Covid-19

Forskere mener også, at Generation Alphas liv og levemåde vil blive stærkt påvirket af Covid-19 pandemien. De bliver den første generation til at vokse op i en verden, der er og har været påvirket og ændret af Covid-19. Medlemmerne af Generation Alpha vil vokse op med, at digital kommunikation og virtuelt samarbejde er normen. Dette som følge af pandemien. 

Mange af medlemmerne af generationen har som konsekvens af pandemien også oplevet af bruge mere tid hjemme og de er fra barnsben blevet omstillingsparate og hjemmevante i online undervisning og kreative måder at være sammen hver for sig. 

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om generationerne, kan du også læse vores artikel om Boomer generation.

Hvordan har Generation Alpha fået sit navn?

Efter at have brugt de sidste bogstaver i alfabetet til at navngive Generatio X, Y og Z, er man hoppet videre til det græske alfabet, der begynder med Alpha. Efter Generation Alpha vil Generation Beta, Gamma og Delta sandsynligvis følge. 

For at gøre generationelle definitioner så brugbare som muligt og gøre det nemt at sammenligne træk på tværs af generationer, er nutidens generationer typisk defineret for en periode på 15 år ad gangen. Vi havde altså Generation Y (også kendt som Millennials) fra 1980 til 1994, Genneration Z fra 1995 til 2009 og nu altså Generation Alpha fra 2010 til 2024. 

Vi vil snart stifte bekendtskab med en helt ny generation, eftersom Generation Beta vil betegne mennesker født mellem 2025 og 2039. 

Væsentligste kendetegn:

  • En af de største generationer på verdensplan.
  • Digitalt indfødte. 
  • Første generation, der vokser op med følgerne af Covid-19.
  • Er som følge af pandemien hjemmevant i virtuel undervisning og samvær. 
  • Er ofte børn af Millenials og bliver fra barnsben fotograferet, filmet og delt på sociale medier som Instagram.

Vigtigt i relation til markedsføring

På nuværende tidspunkt er medlemmerne af Alpha generation fortsat så unge, at det er deres forældre, man som virksomhed skal ramme, hvis man sælger produkter eller ydelser, der henvender sig til generationens medlemmer. Som virksomhed er det dog en rigtig god idé at være på forkant med tingene og forberede sig på snart at skulle appellere til et nyt segment og en helt ny generation. 

I markedsføringsperspektiv vil de sociale og digitale medier (nok ikke overraskende) blive ekstremt vigtige i forsøget på at nå Generation Alpha. Vi ved, at de er og kommer til at være hjemmevante på alle digitale platforme, de ved, hvordan de filtrerer i indholdet, og de eksponeres dagligt for rigtig meget content. Der skal givetvis meget til at imponere dem, da de ikke har kendt en verden uden alt det indhold, de ser på nettet. 

Det handler derfor om at være nytænkende og ambitiøs i sin markedsføring. 

Kilder

FAQ

Hvem er Generation Alpha?
Generation Alpha er betegner mennesker, der er født mellem 2010 og til og med 2024.
Hvorfor hedder det Generation Alpha?
Generation Alpha er den første generation, der er opkaldt efter en det græske alfabet og følger et nyt system. Herefter følger Generation Beta, Gamma og Delta. 
Hvad er kendetegnende for Generation Alpha?
Generation Alpha er stadig børn, og det er derfor svært at give en fyldestgørende karakteristik af dem. Dog kan vi forudse, at de vil blive den mest teknologisk funderede generation hidtil, og sandsynligvis også den rigeste og bedst uddannede. Samtidig er de præget af at være opvokset under coronapandemien. 
Hvilke generationer kom før dem?
Før Generation Alpha kom Generation Z, der er fødst mellem 1995 og 2009. Før Generation Z kom Generation Y, der er født mellem 198 og 1994.
Selvfølgelig vil der være situationer, hvor folk er heldige, men det er mere fordi, de skaber noget andre ikke gør. Adskillige folk konkurrerer på samme marked, og det er her at SEO gør sig bedst. Et godt eksempel her er affiliate markedsføring. Her er der en million forskellige sider, som fokuserer på at finde goderne ved affiliate markedsføring. For at kunne konkurrere på dette marked, må man have en gennemført forståelse for SEO-marketing. 
Prisen for SEO afhænger af meget. Du kan hyre en professionel til at gøre arbejdet for dig eller udføre alt på egen hånd. Det vil tage væsentligt længere tid på egen hånd og du er selv ansvarlig for læringskurven undervejs. Men hvis du selv sidder med det hele, kan du for det meste gøre det gratis.
Ikke træt endnu? Læs videre herunder
chevron-downmenu-circlecross-circle