Går du på gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse har du garanteret hørt om de taksonomiske niveauer eller taksonomi en gang eller to før. For i særligt de samfundsfaglige og humanistiske fag vil du nemlig ofte støde på begrebet og metoden i forbindelse med større skriftlige opgaver - og dem er der som bekendt mange af, når du går på en ungdomsuddannelse.
Men hvad er de føromtalte taksonomiske niveauer, og hvordan anvender du dem i praksis? Læs med her og bliv meget klogere på, hvordan du fremover bør opbygge dine opgaver i forhold til Blooms taksonomiske niveauer.
De taksonomiske niveauer beskrives ofte som en raket, der igennem en tredelt opbygning skal sikre, at du opnår en høj faglighed i din opgave. Raketten består af en redegørende del, en analyserende del og en diskuterende del.
Forestil dig herefter din opgave som en raket. Først når alle tre dele er dækket ind - er din raket klar til at stige til vejrs - og det samme er karakteren på din opgave.
Man kan ikke tale om denne tredeling - uden at nævne Benjamin Bloom, en amerikansk pædagog og psykolog, der har udviklet Blooms taksonomi. En model og metode, der bygger på opfattelsen af, at en opgave eller et emne bør betragtes som en kronologisk rækkefølge, hvor alle tre dele skal være opfyldt. Jo højere op i de taksonomiske niveauer du når, desto dybere kommer du også i analysen og forståelsen.
Blooms opdeler oprindeligt de taksonomiske niveauer i seks dele, dog forenkles disse oftes til den føromtalte tredeling. De oprindelige taksonomiske niveauer består af de seks trin:
Her kan man sige, at man bevæger sig fra det mere konkrete til det mere abstrakte, når man følger modellens taksonomiske niveauer op ad.
Som sagt forenkles de taksonomiske niveauer på ungdomsuddannelserne, så de omfatter redegørelsen (beskrivende), analysen (undersøgende) og diskussionen (diskuterende).
Når man skriver en opgave, er det vigtigt, at man som minimum har fokus på de tre ovennævnte taksonomiske niveauer. Hvert trin bygger på det foregående, og derfor er det også vigtigt at komme godt ind i hvert niveau, så du sikrer en god overgang til det næste niveau.
Typisk vil bedømmelsen af en opgave vurderes ud fra, hvor højt et taksonomisk niveau, du formår at nå til. Det vil altså sige, at når man kun det redegørende taksonomiske niveau, hvor der kun beskrives, så vil en eventuel karakter afspejle dette.
Når du helt op på det diskuterende taksonomiske niveau, så har du et rigtig godt ståsted for en god karakter, da det er her, man demonsterer forståelse for emnet og problemstillingen i opgaven. Man viser desuden at man kan reflektere og diskutere på et højere niveau.
Når du skal besvare din problemformulering, anvendes de taksonomiske niveauer som rettesnor for besvarelsen. Derfor er det vigtigt, at man inddrager relevante kilder og fakta, de rette undersøgelser, overvejelser og metoder, samt at der lave en god konklusion, vurdering/diskussion og eventuelt en perspektivering.
Det laveste taksonomiske niveau, når du skriver en opgave, er ifølge Blooms redegørelsen. Som navnet antyder, omfatter det en redegørelse eller beskrivelse af problemstillingen. Denne del kan ses som fundamentet for din opgave, og det er her, du beskriver baggrunden for din opgave.
I denne del anvender du sekundær litteratur. Det er vigtigt at pointere, at du i denne del ikke skaber noget selv, da du redegør. Omvendt er det altid vigtigt at være selektiv og kritisk i forhold til sine kilder og disses troværdighed, for at opnå et højt redegørende niveau.
I redegørelsen præsenterer du også hvilke data, empiri og teori, du har tænkt dig at anvende i den analyserende og diskuterende del.
I den analyserende del befinder du dig i midten af raketten, da du i denne del bygger videre på din redegørelse. Det er i denne del, at du undersøger og sammenligner og skal vise, at du er i stand til at se ligheder og forskelle, kan opsplitte (f.eks. en tekst) i bestanddele og bearbejde den viden, som du skaffer.
Det er også ud fra dette niveau, hvor du kan opstille hypoteser for undersøgelsen og analysen. Det er nemlig her, at den selvstændige tolkning af materialer og kilder laves, samt bearbejdning og fortolkning af problemformuleringen, som er opstillet for opgaven.
Den sidste del i Blooms taksonomiske niveauer er den diskuterende del. Denne del, der betragtes som det højeste taksonomiske niveau betegnes også som vurderingen. Du har sikkert også allerede gættet, at du nu befinder dig øverst i raketten.
Det er på dette taksonomiske niveau, at du anvender dine resultater fra den analyserende del og inddrager faktuel viden fra den redegørende del, til at diskutere, reflektere, tage stilling til og måske endda perspektiverer dine resultater. Det er vigtigt, at du forholder dig kritisk og reflekterende til dine egne resultater i denne del. Er dine resultater og forklaringer forskellige? På hvilken måde adskiller de sig fra hinanden, og hvordan?
Den diskuterende del bør ofte indeholde et afsnit, hvor du sammenstiller forskellige synspunkter - og du herigennem finder sammenhænge eller det modsatte.
For at raketten skal lette og stige helt til vejrs (ligesom din karakter) er det vigtigt at din argumentation i diskussionen er solid og velargumenteret. På baggrund af dine resultater og perspektivering skal du fremstille forskellige synspunkter og kunne argumentere.
Mestrer du alle tre taksonomiske niveauer kan du med sikkerhed se raketten flyve til vejrs. Får du indsamlet gode og relevante kilder og andet materiale, og får du brugt det godt i din beskrivende del, så har du et godt grundlag for din analyse.
Med analysen kan du undersøge, vende og dreje og analysere det valgte emne og dets problemstilling, og her kan du komme godt i dybden med, hvad problemstillingen går ud på, hvordan påvirker emnet og meget mere. På dette taksonomiske niveau har du altså mulighed for at brede hele problemstillingen ud og se den dybere betydning.
Med en god analyse har du skabt en grobund for en god diskussion - og denne er vigtig at have med, når man vil til tops på karakterskalaen. I diskussionen har du, som nævnt, mulighed for at diskutere og vurdere modsigende eller sammenlignelige punkter, som kan være udfordrende eller meningsdannende for problemformuleringen.
Således er de taksonomiske niveauer med til at skabe et fundament, som du kan læne dig op ad, når du skal skrive større opgaver, hvis du ønsker at hæve din karakter.
Hvis du inddrager ovenstående i dine overvejelser, tanker og forberedelse, så vil du have et rigtig godt ståsted, når du skal i gang med din, for eksempel, din SRP.
God skrivelyst!
Hos PK Medier kan du finde et stort vidensunivers, hvor vi har skrevet en masse om forskellige marketingsmodeller, artikler om vigtige aspekter og discipliner inden for markedsføring, online tilstederværelse, linkbuilding, SEO og meget mere. Derfor kan du finde informative artikler om rigtig mange forskellige ting, du kan drage fordel af.
Vi kan eksempelvis også give dig et kursus i SEO, hvis du vil vide mere om, hvad du kan gøre med SEO, hvordan det virker, og hvordan din virksomhed bedst stryger til tops. Læs mere om vores kursus eller kontakt os i dag, hvis du kunne tænke dig et SEO kursus.
Du kan også læse mere om, hvordan linkbuilding virker, både internt og ekstern linkbuilding, eller få et kursus i det. Læs om linkbuilding her.
Foruden informative artikler om SEO osv., laver vi også guides til, hvor du kan finde nogle af de bedste produkter på markedet, herunder en kaffemaskine og espressomaskine. Du kan med fordel læse vores guide om fuldautomatisk kaffemaskine med kværn, hvis du leder efter en god kaffemaskine eller espressomaskine, der selv kan kværne bønner, brygge kaffe og skumme mælk.
