Hvad er en portal? Du bruger dem med stor garanti, mere eller mindre, hver evig eneste dag. Måske blot uden at vide det. Portaler er nemlig over det hele på internettet. Men hvad er det - og hvad kan de bruges til? Lad os dykke ned i det tekniske begreb.
I dette indlæg giver vi dig et dybdegående indblik i en, måske, helt ny verden for dig - nemlig portalernes verden. Så bliv hængende lidt endnu og læs med!
Du kender sikkert udemærket til ordet portal, og det ordet primært af kendt for. Nemlig at være en indgang til noget. Ordet anvendes ofte i forbindelse med arkitektur, som en beskrivelse af indgangen til en bygning, imens ordet fra science fiction og fantasy ofte er forbundet med en adgang til andre verdener. Det er med andre ord noget, der fører et andet sted hen.
Det samme er tilfældet, når man taler om en portal i relation til internettet. Her karakteriseres det ved at være specifikke hjemmesider på internettet, der virker som en slags indgang til specifikke informationer. Hvordan indholdet er samlet på denne hjemmeside varierer. Det kan enten ligge direkte på den såkaldte portal, eller linke videre til andre hjemmesider, hvor de specifikke informationer kan tilgås.
En internetportal vil typisk være rettet efter et bestemt emne eller en særlig brugergruppe, og er derfor mere specifik end blot en indgangside.
En portal, i relation til internettet, er derfor kort sagt en åbningsside på internettet, og en hvilken som helst hjemmeside kan i realiteten være en portal, hvis den linker til en masse andre sider.
Begrebet portal har i et digitalt øjemed eksisteret siden midt 90’erne i forbindelse med fremkomsten af internettet. Dengang - og til stadighed, har der været diskussioner og forskellige synspunkter på, hvad en portal er, og hvad den optimalt skal og bør bestå af, for at blive betegnet som en ‘rigtig’ en af slagsen.
Typisk siger man dog, at den bør eller skal være ‘altafdækkende’ indenfor et bestemt emne eller en specifik målgruppe.
Ved fremkomsten af internettet og dermed begrebet var den et vigtigt buzzword for mange internetbrugere, der brugte en portal som velkomstside for deres internetbrowser, fordi den eksempelvis både samlede nyheder, vejrudsigter og søgemaskiner på én forside.
At kalde betegnelsen et buzzword den dag i dag, ville nok være at overdrive. Men ikke desto mindre er de stadig en stor del af vores hverdag og digitale liv.
Santander Bank - Som en af de største banker i Eurozonen har Santander søgt at opbygge en ny platform til virksomheder, der kan integreres med eksisterende software - og samtidig give plads til nyt indhold og nye funktioner.
Borger.dk - En hjemmeside, der udover at samle relevante informationer og funktioner til danske borgere også linker videre til andre relevante sider, der kan være til gavn for den enkelte bruger.
Youtube - En velkendt spiller og adgang på internettet, der ligesom ovenstående eksempler indeholder underholdning, information og læring. Denne portal omhandler videoer, men er ellers ikke begrænset efter et bestemt emne, hvilket mange andre protaler er.
BoligPortal - En hjemmeside, hvor man kan tilgå forskellige lejeboliger, hvis man enten er på udkig efter en lejebolig, eller selv ønsker at leje sin bolig ud.
Office - Office er en portal, hvor du kan tilgå forskellige produktivitetsapps, som Word, Excel, PowerPoint, osv.
Ofir - en job portal, hvor ledige stillinger bliver opslået og opdelt i forskellige kategorier og brancher.
Du kan herunder læse mere om udvalgte portaler, og hvad de bruges til.
Borger.dk er et eksempel på en portal, hvor en hjemmeside er en stor platform, hvor man kan tilgå flere forskellige links til andre sider. På Borger.dk kan du tilgå en masse forskellige praktiske anliggender, såsom alt fra MitID til at rette sin forskudsopgørelse eller søge om SU. På Borger.dk kan du også læse din digitale post eller få information om samfundsmæssige ydelser.
Der findes mange flere adgange og dermed portaler ude på det store internet - de er nemlig over det hele, når blot man har fået øje på det omtalte begreb.
Et andet eksempel på en portal, som de fleste nok har hørt om, er de forskellige boligportaler. Dette er alle hjemmesider, hvor man kan tilgå andre links indenfor et specifikt emne, nemlig boliger.
Den mest populære portal, der omhandler boliger, er BoligPortal.dk. Her kan du hurtigt, nemt og gratis søge efter lejeboliger eller udleje din bolig. Fordelen ved at have det hele på én samlet portal er, at man får et overskueligt overblik over det, man kan tilgå. På den måde kan man effektivt finde frem til det man søger.
Dette gælder selvfølgelig kun hvis det tekniske er af højt niveau. Det er derfor en fordel at sikre, at den portal, man benytter, er lavet professionelt og samtidig er nem at finde rundt i.
Andre store boligportaler i Danmark er blandt andet Findboliger.dk, Akutbolig.dk, Boliga.dk og Lejebolig.dk.
Det kan være en god idé, hvis man virkelig gerne vil afsøge hele boligmarkedet at anvende mere end én bolig portal. Det kan være at der er nogle andre muligheder på de forskellige hjemmesider.
Office.com opererer, som de fleste andre portaler, indenfor et specifikt emne. Officeportalen er en portal, hvor du kan oprette et login og få adgang til en masse apps. Portalen er ejet af Microsoft og er tilegnet dig, som, enten via arbejde eller skole, har brug for forskellige apps, hvori du kan skrive, regne, præsentere, samarbejde eller kommunikere med andre. Officeportalen giver dig adgang til alle disse programmer og er derfor en vigtig portal for mange mennesker at have kendskab til.
Stort set alle har eller kommer til at bruge word, powerpoint eller excel i løbet af deres skole- eller arbejdsgang. Office er et helt univers af forskellige værktøjer, som man kan bruge og tilgå. De har sågar også en mail-platform med indbygget kalender i.
Det smarte ved en portal og især en portal som Office er, at det har flere forskellige programmer og ydelser, som taler sammen. Det vil sige, at når programmerne kommer fra samme portal eller udbyder, så kan man overføre sit arbejde mellem de forskellige programmer.
Ligesom de førnævnte boligportaler er en job portal også en meget udbredt og populær platform. De findes mange forskellige bud på en job portal, men vi har valgt at fremhæve ofir til at give et indblik i hvordan en jobportal fungerer og hvad den kan bruges til.
Som enhver job portal er Ofir en platform, der fungerer som en form for værktøj til at slå og søge jobs op på. Der findes et hav af forskellige job portaler og de kan fungere som et godt eksempel på at beskrive hvad en portal er.
Som det er vist på billedet, kan man på forsiden indsnævre sin søgning ud fra forskellige keywords, der refererer til forskellige brancher eller arbejdsområder. Man kan derfor hurtigt tune sig ind på et område, som passer til ens interesser eller kvalifikationer, hvis man er på udkig efter at søge et job.
Der findes i skrivende stund over 25.000 jobs, som breder sig over de 10 forskellige kategorier, som man kan vælge imellem. Når man har valgt en af de 10 kategorier, skal man derefter vælge et geografisk område, som strækker sig helt fra jylland til københavn eller sågar til Grønland og Bornholm. Når du har valgt et geografisk område begynder der at komme jobopslag, som du kan scrolle igennem. Du kan også vælge at justere og indsnævre søgningen endnu mere f.eks. i forhold til om stillingen skal være fuldtid, deltid eller tidsbegrænset.
Ligesom vi pointerede ved bolig portalen, kan det også være en god idé at kigge på andre platforme end Ofir, hvis man er på udkig efter et job. Der kan nemlig være forskellige opslag på de forskellige job portaler.
Som vi kort beskrev i starten af artiklen, er en portal også en betegnelse for en form for fysisk indgang. Det kan f.eks. være en monumental eller arkitektonisk port til en stor bygning såsom en kirke eller som indgang gennem et indhegnet område.