En SWOT analyse er en metode til at opliste alle de vigtigste eksterne og interne forhold for en virksomhed på en overskuelig og indsigtsgivende måde. Vi har sammensat et konkret dansk eksempel på modellen, så du kan arbejde med en strategisk analyse.
Denne artikel giver dig svar på: Hvad er en SWOT analyse, og hvordan bruges den bedst.
En SWOT analyse er en af de mest udbredte analysemodeller til situationsanalyse af en virksomhed eller som pensum på et kursus. Men modellen er meget alsidig og kan bruges i mange andre sammenhænge, bl.a. som indsigt inden du opstarter din digitale marketing.
Derfor vil vi i det følgende præsentere dig for en grundig gennemgang af en SWOT analyse og hvordan du kan anvende den i din virksomhed.
SWOT står for: Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats som på dansk er oversat til: Styrker, Svagheder, Muligheder, Trusler.
Modellen blev opfundet af Albert Humphrey i 1960’erne, da han var forsker på Stanford University.
Han lavede modellen til et stort forskningsprojekt, som gik ud på at analysere store virksomheder og finde frem til, hvorfor strategisk planlægning nogle gange fejler.
Til at starte med hed modellen ”SOFT” som stod for Satisfactory, Opportunity, Fault og Threat. Omkring 1965 blev Fault skiftet ud med Weaknesses og i løbet af årene blev Satisfactory også udskiftet med Strengths.
En SWOT analyse er dog stadig grundlæggende den samme model, som SOFT-modellen var tilbage i 1960’erne.
Skal du have hjælp med digital markedsføring? Så kontakt reklamebureau PK Medier i dag.
Bliv PK Mediers nye Digital Marketing Specialist. Læs vores jobopslag i dag.
Analysen er opdelt i fire områder, som er repræsenteret ved hvert ord (eller bogstav) og idéen er at definere virksomhedens egne forhold i hvert område, for at få indsigt i virksomhedens sundhed. En SWOT analyses fire områder er inddelt i “eksterne forhold” og “interne forhold”.
Denne yderligere inddeling fortæller dig, om de forhold som kontrolleres internt i jeres virksomhed eller om det er op til eksterne faktorer, som ligger udenfor jeres kontrol.
De interne forhold er: Styrker (Strengths) og Svagheder (Weaknesses). Og disse forhold i SWOT modellen karakteriserer de aspekter inde i virksomheden, der kan påvirke den.
De eksterne forhold er: Muligheder (Opportunities) og Trusler (Threats). De to nævnte eksterne forhold betegner de ydre faktorer, som angiveligt er uden for virksomheden og hvorledes, de kan have en indvirkning på virksomheden.
I en SWOT analyse noterer man gerne mellem tre og fem forskellige virksomhedsforhold under hvert område.
Alt afhængig af hvor stor din virksomhed er, om den er på et stort eller lille marked, hvor stort et kundesegment den har osv., vil der være forskel på, hvilket af områderne i ovenstående SWOT skabelon, der er vigtige at have for øje.
Nedenfor vil vi gennemgå hvert af områderne i en SWOT analyse, én af gangen:
Styrker (Strengths) er det ene af de to interne forhold i modellen og dermed et forhold, som I har kontrol over i virksomheden. Det er her, man udfylder alt, man som virksomhed er god til og måske især områder, hvor I brillerer i forhold til jeres konkurrenter.
Eksempler på styrker kunne være ting som: sund økonomi, høj kundetilfredshed og -loyalitet, effektiv produktion og produktivt personale, m.m.
Efter man har identificeret virksomhedens vigtigste styrker, er det her essentielt at finde frem til nye tiltag. Her kan i udnytte styrkerne eller vælge at bygge videre på dem, så i bliver ved med at beholde dem som virksomhedens styrker.
Tænk gerne ud af boksen, når du indsætter din virksomhed i analysen, for ovenstående eksempler behøver ikke at være dét, der er styrkerne for lige netop jeres organisation.
Svagheder (Weaknesses) er også et internt forhold for virksomheden.
Det er i denne del af analysen, at man kigger indad og kigger på, om det for eksempel er kompetencer, man mangler eller om der er områder, hvor virksomheden ikke formår at performe godt nok i forhold til konkurrenterne.
Det er ikke her, at I finder løsningerne eller vurderer, hvor svært det ville være at løse en eventuel udfordring.
Eksempler på svagheder kan være ting som: dyr og ineffektiv produktion, likviditetsudfordringer, manglende intern kommunikation eller ringe markedsføring m.m.
Da svaghederne ligger under interne forhold, er det vigtigt, at din virksomhed kan tage ansvar for de punkter, I skriver ind her. Ved at finde virksomhedens svageste punkter, kan i derefter bestemme hvilke tiltag der skal til, for at i kan mindske disse svagheder så de går mindst muligt ud over virksomheden.
Og selvom det kan være svært at pege på de svagheder, som din organistaion, måtte stå over for, må og skal de fremhæves i modellen for at kunne forbedres. Indsæt derfor både svagheder i analysen, der kan omhandle dig som leder, dine medarbejder, eller andre udfordringer, der er essentielle for, at organisationen forbedres på sigt.
Muligheder (Opportunities) er en af de to eksterne faktorer og I skal altså identificere faktorer, som ligger uden for virksomhedens kontrol. Under de eksterne faktorer er det vigtigt, at have for øje, at der er tale om muligheder på et samfundsstrukturelt niveau. Det handler her om, at undersøge og derefter udvælge og definere de specifikke muligheder, der giver mest mening for virksomheden at opsøge eller agere på.
Denne del af en SWOT analyse er nemlig et område, hvor mange begår den fejl, at de kommer til at liste punkter op, som reelt burde ligge under Styrker.
Men i ’Muligheder’ handler det om at kigge på hvilke muligheder, virksomheden har på et makro-niveau, i stedet for indenfor virksomhedens egne rammer.
Dette kan I blandt andet gøres ved at vurdere, hvilke specifikke muligheder der er på markedet, som giver mening for jeres virksomhed at opsøge og agere på. Det kan typisk være nye potentielle kunder, nye trends i markedet eller lovændringer.
Eksempler på eksterne muligheder er: højkonjunktur, teknologisk udvikling, fordelagtige lovændringer og nye markeder, m.m. Vær opmærksom på ikke at opridse ting som: bedre branding-muligheder, positiv omtale eller nye kunder, da disse er eksempler på områder og faktorer, som din virksomhed kan have en meget direkte indvirkning på.
Når i har undersøgt de muligheder der er vigtigst for virksomhedens eller produktets fremtid, kan i derefter lave konkrete tiltag, der på bedste vis udnytter disse muligheder på en konkurrencedygtig måde.
I kan selvølgelig sætte tidsfrister og mål for at få inkorporeret disse muligheder i jeres organisation. Men som SWOT modellen også peger på, så er det muligheder og ikke specifikke målsætninger for jeres virksomhed. Det er dog altid fordelagtigt at sætte sig nye mål for, bestræbe sig på at nå dem og faktisk komme i mål med dem.
Trusler (Threats) er det sidste analyseområde og ligger som tidligere nævnt også under eksterne faktorer. Herunder er de forhold, som enten kan besværliggøre en virksomheds arbejde for at realisere sine mål eller true virksomhedens handle- eller eksistensgrundlag.
Disse trusler kan være faktorer som: nye og eksisterende konkurrenter i branchen, nye teknologier, lavkonjunktur og økonomisk krise eller ny lovgivning som vil påvirke ens industri med eksempelvis strengere regler for salg af ens produkter, m.m.
Under Trusler kan det handle om at kigge lidt i krystalkuglen og identificere potentielle udfordringer, der kan opstå, og derefter komme med tiltag der kan mindske eller håndtere disse potentielle risici.
Denne del af SWOT-analysen handler ikke om at kunne forudse den næste finanskrise og forhindre den, men om at kigge ind i, om det for eksempel kan betale sig at lave en kriseplan med et informationshieraki i tilfælde af eksempelvis jordskælv i et produktionsland.
At følge denne model kan helt sikkert hjælpe din virksomhed med at identificere de helt grundlæggende perspektiver på organisationen, og samtidig kan SWOT analysen være en øjenåbner for, hvilke tiltag virksomheden bør overveje at inkorporere for at præstere endnu bedre og skabe vækst.
Du kan læse mere om positionering her.
Ved du hvad en portal er? Læs mere om emnet i dette indlæg.
Laver du markedsføring på sociale medier og andre steder? Så søger du måske et sted med gratis billeder. Læs mere om det her.
Med gennemgangen af de fire områder og den grundlæggende forståelse for en SWOT analysen, kan I gå i gang med at indsamle den data, som I skal bruge til at identificere punkterne til de forskellige områder. Start din kaffemaskine og kom i gang.
I kan opstille jeres SWOT analyse, som det passer jer og bruge systemer eller værktøjer som eksempelvis Excel, præcis som I ønsker.
Det vigtigste er, at I får identificeret de 3-5 aller vigtigste elementer i de fire områder. Begrænsningens kunst er ikke altid let og det er her, I skal øve jer i at sortere og prioritere hårdt, så jeres SWOT analyse bliver så actionable som overhovedet muligt.
Se gerne listen med eksempler fra modellen igennem flere gange, så virksomheden er sikker på at nå rundt om alle de vigtige aspekter og dermed få foretaget en grundig SWOT analyse.
Hvordan får du leads? Få mere viden om leadgenerering her.
Hvis du fx er en virksomhed som sælger træningsudstyr og produkter som eksempelvis proteinpulver, kreatin m.m., så kunne en virksomhed have godt af at komme igennem en SWOT analyse.
Det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke områder der er eller bør være særligt i fokus. For nogle er det især truslerne, der er mange af og det kan være svært at vurdere hvilke, der udgør den største eventuelle forestående trussel. For andre virksomheder er det svært at se andet en muligheder og styrker og skal udfordres på deres svagheder.
Selvom I får identificeret og adskilt de fire aspekter i modellen, kan de jo selvfølgelig godt have en indvirkning og påvirkning på hinanden. Og derfor er vores eksempler blot en guide og nogle forslag, som er gode at have in mente, når du fortager en SWOT analyse.
Netop derfor er dataindsamling et vigtigt middel i denne fase af udarbejdelsen af en SWOT analyse, da I kan få understøttet jeres viden om jeres organisation. Her kan eksempelvis kvalitativt baserede undersøgelser med ansatte der har direkte kundekontakt vise sig utroligt indsigtsfulde.
Husk at få struktureret jeres data undervejs i arbejdet, så I ved hvilke undersøgelser og hvilken data, der hører til de fire forskellige områder.
Det er også i fasen med indsamling af viden, at I skal være opmærksom på jeres bias i forhold til jeres egen virksomhed.
I får ikke en retvisende SWOT analyse og får dermed heller ikke taget de relevante forholdsregler eller får investeret på de rigtige område, hvis I ikke får anerkendt jeres eventuelle interne udfordringer eller udarbejdet et overblik over realistiske eksterne muligheder.
Det kan også være relevant at have repræsentanter fra flere forskellige afdelinger fra virksomheden inde over en SWOT analyse, da man, afhængigt af sin stilling, eksempelvis kan have svært ved at se svaghederne ved et produkt, man selv har været med til udvikle.
Der kan også være tekniske kundskaber at hente, ved at bringe flere personaletyper i spil. Er det for eksempel første gang, at jeres virksomhed laver en SWOT analyse, så er der muligvis interne kræfter, som har tidligere erfaring med den.
En SWOT analyse bør foretages med jævne mellemrum, da den ikke nødvendigvis er særlig langsigtet eller trusselsniveauet pludselig ændrer sig.
Man kan derfor komme ud for, at skulle kigge ind i nye muligheder eller omprioriteringer i forhold til de tiltag, der blev vedtaget gennem sidste gennemgang.
Mange større virksomheder foretager en SWOT analyse hvert halve år, men den kan sagtens foretages én gang årligt alt efter behov (og eventuel verdenssituation).
Hvad er linkbuilding? Læs mere om linkbuilding, både intern linkbuilding og ekstern linkbuilding her.
Andet: Ejer du en webshop? Så vil et godt tip være at få skrevet en unik produktbeskrivelse på hvert produkt. Dette hjælper Google med hvad det er for et produkt der er snakke om. Det kan også, som webshopejer, være en god idé at have styr på Google My Business, da det skaber mere synlighed i Googles søgeresultater.
Skal du have hjælp med B2B og B2B email marketing? Så kontakt os i dag.
Læs om bedste ledningsfri støvsuger 2022 her.
Som det forholder sig med det meste andet, er der både fordele og ulemper ved SWOT analyse. En virksomhed kan have god gavn af at anvende denne analysemetode, men det er vigtigt at have øje for faldgruber og begrænsinger. Ellers risikerer man, at resultaterne af analyserne ikke er retvisende eller brugbare.
Analysen tager eksempelvis ikke højde for menneskelige vurderingsfejl. Kognitiv forudindtagethed er altid en risiko, og derfor er det vigtigt at inddrage flere forskellige personer og faglighedder i analysen af jeres virksomhed eller produkt. Dermed sikrer I en nuanceret analyse baseret på bred viden.
Det anbefales desuden at foretage en SWOT analyse regelmæssigt. Det bør for eksempel gøres til en vane at foretage en ny analyse, hvis der sker ændringer eller lægges nyt budget for et produkt, man allerede har analyseret tidligere.
Læs mere om risici ved analysen.
Læs hvad Mind Tools bruger SWOT analyse til her.
Få en praktikplads hos PK Medier i København.
Køb hjemmeside hos PK Medier og få den bedste service. Vi hjælper dig også en en lang række af andre ting ift. markedsføring - såsom annoncering på Facebook.
Få hjælp til markedsføring af PK Medier. Kontakt os i dag.
AIDA modellen er et vigtigt værktøj, når du skal lave markedsføring. Læs mere om AIDA modellen her.
Vores SEO kunder hjælper vi med hele paletten ift. linkbuilding - både ekstern linkbuilding og intern linkbuilding.
SWOT er ikke den eneste analyse og model du skal kende til. Læs fx om Porters Five Forces her.
Læs om SoMe her, og find ud af om vi skal hjælpe dig med det.
Læs PK Mediers artikel om støvsuger bedst i test her, hvor vi har lavet research om forskellige støvsugere.
Har du et website? Og har den ikke været igennem en konverteringsoptimering? Så kan du læse mere her.
Kender du vores SEO pris? Læs med her.
Kender du til URLs, domæner og om de er sikre eller ej at besøge? Læs mere om https i vores blogindlæg.