Vi er et digitalt marketing bureau i København, der vægter tæt sparring med vores kunder højt. Vi udvikler kampagner, strategier og digitale projekter, store som små, med fokus på online synlighed og tilstedeværelse på tværs af platforme og kanaler.
Vi er nu på udkig efter en kollega til vores SEO-team. Så hvis du ser dig selv som lidt af en SEO-specialist og måske endda lidt af en nørd, så er det dig, vi leder efter. Er du klar til at skabe værdi for vores alsidige kunder?
Vores nye kollega skal netop være med til at løfte niveauet og kvalitetssikre SEO-arbejdet for vores kunder.
Som SEO-specialist hos os, får du et stort ansvar, og du skal være med til at styre vores SEO-opgaver fra start til slut.
Du har derfor SEO helt inde under huden, og du jonglerer både med det tekniske såvel som det strategiske og indholdsmæssige – og elsker det.
Som en del af team PK Medier, får du dine egne ansvarsområder indenfor dit område og arbejdsopgaver, men vi løfter også altid i flok, og vi løser derfor også strategiske udfordringer i fælleskab. Du bliver altså også en del af hele vores marketing bureau.
Vi tilbyder en god grundløn og mulighed for en lønsamtale allerede efter 6 måneder, da vi går meget ind for at anerkende din værdiskabelse og udvikling.
Vi er fra januar bosat i stort nyt kontor i centrum af København på Amaliegade - hvor du og vores team har rig mulighed for at vokse.
Motiverende arbejdsglæde & kollegakarma
Et voksende ambitiøst og kreativt hold
Plads til, og prioritering af, personlig & faglig udvikling
Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen eller os som arbejdsplads, er du velkommen til at skrive til os.
Send din ansøgning og CV til klara@pkmedier.dk eller klik nedenfor.