Multimediedesigner / grafiker (deltid)

Brænder du for det kreative & det digitale?

Drømmer du om at få lov til at udvikle dine evner inden for grafisk design i et mindre bureau med højt til loftet og masser af fart på? Vi søger lige nu en struktureret og fagligt dygtig multimediedesigner, som har lyst til at blive en del af vores team.

Du vil få ansvaret for at eksekvere og løfte kundernes visuelle identitet. Du kommer til at indgå i et team af 12 kompetente kollegaer, der alle står klar til at sparre med dig på tværs af projekter.

Hvad forventer vi af dig?

  • Har en relevant uddannelse, såsom multimediedesigner eller lignende. 
  • Har styr på Adobe (særligt InDesign, Illustrator og After Effects).
  • Har erfaringer med WordPress.
  • Har prøvet kræfter med grafisk design og ikke er bange for at tage ansvar.

Hvad tilbyder vi?

Hos PK Medier er vi stolte nørder med hvert vores ekspertområde. Du kan derfor forvente at indgå i et ambitiøst arbejdsmiljø med fantastiske kollegaer. Vi er en ung og dynamisk virksomhed med en flad organisation. Det betyder, at din mening faktisk er vigtig for os, og vi elsker, når du har taget stilling til tingene. Vi er i fuld udvikling og står sjældent stille. Derfor kan du forvente en arbejdsdag med varierende opgaver. Vi har desuden fokus på din udvikling med kurser og workshops, hvor dine kompetencer forbedres.  

Stillingen er på 10-20 timer ugentligt.

Hvem er vi?

PK Medier, der har base på Bredgade midt i København, er en dynamisk virksomhed, hvor vi konstant stræber efter at opnå stærke resultater i et konkurrencepræget marked. Tonen er kammeratlig og uformel og der er fart på og stor entusiasme omkring vores arbejde. Vi sætter arbejdsglæde og kollegakarma højt, og din personlige og faglige udvikling vil være i fokus.
 
Vi er en virksomhed i udvikling og vil altid være på forkant med nyhederne inden for online marketing. Det er vi ikke de eneste, som siger, men vi mener det faktisk, og her er et par udpluk af vores virksomhedsprofil siden opstart i januar 2016:
 
  • Google Partnerstatus
  • Direkte samarbejde med Facebook og hertil Facebook Partner
  • Blandt Danmarks mest erfarne bureauer indenfor restauration (samtidigt med at
    vi laver meget andet)
  • Gået fra én til 14 kollegaer på kontoret
 
Hele teamet er veluddannede og derfor er arbejdet også i orden. Du bliver en del af et team, der er nogle af de dygtigste inden for området. Det giver dig gode forudsætninger for at udvikle dig og blive blandt de bedste inden for online markedsføring.
 
Har det fanget din interesse eller vil du have yderligere information?
Så kontakt Peter Klitkou på tlf. 42 41 16 47 eller e-mail: Peter@pkmedier.dk

Skal vi til at få gjort noget ved det?

Vi er klar til at hjælpe jer!

Flere virksomheder sidder fast med deres annoncering og forløser aldrig deres fulde potentiale. Kontakt os for en uforpligtende snak – og se, hvad I har til gode.

Bredgade 19 E, 1.tv

1260 København

Tel: 42 41 16 47

Bliv ringet op

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies på siden for at forbedre din brugeroplevelse af hjemmesiden. Det sker ved at indsamle data om brugen af hjemmesiden, så vi kan tilpasse og optimere hjemmesiden.