Opdateret 4. februar 2022 af Peter Klitkou

Maslows Behovspyramide | Uddybning af teorien og dens brug

Maslows Behovspyramide bruges stadig i stor stil, det gælder både i faglige fag, som psykologi, samfundsfag eller humaniora, men teorien bruges derudover også iblandt ledere, og er en måde, hvorpå mange betragter deres livsanskuelse.

maslows behovspyramide

Hvad er Maslows Behovspyramide?

Men hvad går Maslows Behovspyramide så ud på? Jo, behovspyramiden er en pyramideformet model, som har til formål at danne overblik over menneskets behov. Figuren blev i 1943 udarbejdet af psykologen Abraham Maslow, med det formål at gøre det lettere at forstå hvorfor mennesker agerer, som de gør. Det, som lægger til grund for teorien, er, at alle mennesker er født med et ønske om selvrealisering. Pyramiden består af fem behov, som vi uddyber i nedenstående.

Som det fremgår på billedet, er selvrealisering i toppen og pyramiden skal forstås som et slags hierarkisk system, der skal tilgås fra bund til top. Det vil sige, at man som menneske først vil have tilfredsstillet fysiske behov som; mad, søvn, varme eller vand, før man rykker videre til næste behov.

Som man kommer længere op i pyramiden, og i takt med at ens behov bliver tilfredsstillet, bliver ens behov mere psykologiske. Læs mere om de enkelte behov i Maslows Behovspyramide herunder.

Maslow

Uddybning af Maslows Behovspyramide

Fysiske behov
Vi har nemlig først og fremmest de fysiske behov, som tidligere nævnt. Det gælder alle de behov kroppen har, for at kunne fungere. Det vil sige behov som mad, søvn, ilt, vand, og så videre. Det er de behov mennesket altid vil stræbe efter at få opfyldt. Man vil derved ikke have motivation for at opfylde de andre behov, hvis ikke dette er tilgængeligt.

Når dette basale behov er dækket, vil mennesket af natur søge videre mod en bedre situation, hvilket er at få dækket sit behov for tryghed. 

Tryghedsbehov
Efterfølgende rykker vi et trin op i Maslows behovspyramide, og her finder vi tryghedsbehovet, som er meget selvsigende, men her gælder det om at have tryghed og sikkerhed i sit liv. I moderne tid er det ofte sikkerhed i form af økonomi, sundhed, velvære eller sikkerhed mod ulykker og skader.

En opsparing, forsikring eller et job er eksempler på aspekter, som sikrer trygheden, og det faktum, at vi ikke skal bekymre os om de fysiske behov.

Alt efter ens situation, kan man have forskellige forståelser for, hvad tryghed indebærer. At føle sig tryg og sikker i Danmark kan eksempelvis opfattes anderledes i andre lande, hvor der findes en helt anden kultur.

Sociale behov
Som vi kommer højere op i behovspyramiden gælder det nu de sociale behov, såsom familie, venskaber, kærlighed, eller andre sociale forhold, som er med til at stimulere det følelsesmæssige i mennesket. Især Maslows pointe om, at det er afgørende for mennesket at blive elsket af andre og at elske. Dette er for at undgå depression, angst eller ensomhed.

I de sociale behov kan vi også finde aktiviteter, som styres af, for eksempel, religiøs overbevisning, sport, eller andre former for motiverede socialiseringer.

Udover at have sociale relationer med andre mennesker, kan det sociale behov også forstås mere enkelt i form af det at passe ind ved eksempelvis at købe de samme ting som andre og mængden. Forholde sig til mainstream. 

Ego behov
Nu er vi på næsthøjeste trin i pyramiden, hvor vi finder egoet. Her er der fokus på, at vi søger andres respekt og påskønnelse som motivation. Her vil det være følelser som anerkendelse, eller andet, som booster selvtilliden, i søgen på at være komfortabel med sig selv.

I ego behovet ønsker man at opnå en vis status blandt andre, hvor man eksempelvis gennem arbejde eller skole kan føle, at man har udrettet noget, som gør en selv eller andre stolte af ens arbejde. 

Ego behovet i Maslows behovspyramide kan deles op i to kategorier. På den ene side har man et ønske om at blive anerkendt af andre ved blandt andet at lægge ting op på sociale medier eller købe dyre ting. På den anden side har man et ønske om at styrke ens selvtillid og føle sig god nok. Dette kan blandt andet opnås ved at være god til sit arbejde, i skolen eller til sport. 

Hvis man ikke får opfyldt sit ego behov, kan det lede til følelser af utilstrækkelighed, dårlig selvværd og hjælpeløshed.

Selvrealiseringsbehov
Til sidst har vi selvrealiseringsbehovet, som er det sidste element i Maslows Behovspyramide. Her gælder det om at opnå ens fulde potentiale. Det vil sige, vi udfordrer os selv og søger selvudvikling i forskellige henseende. Her er der mange muligheder, men alt som indebærer, at man udvikler sig.

Her handler det om at tage skridtet videre fra det materialistiske og håndgribelige og fokusere mere på det spirituelle. Det er ting eller handlinger, som man kun forsøger at få opfyldt, når man har udfyldt alle de andre behov i Maslows Behovspyramide. I selvrealiseringsbehovet er det vigtigt, at man udfordrer sig selv, ikke kun forbi man skal, men forbi man har lyst til det.  

Mennesker, som er nået til dette trin, vil, i følge Maslow, typisk have en sund personlighed og primært handle ud fra deres egen vilje og lyster.

Mangelbehov vs. vækstbehov 

De fem behov i Maslows behovspyramide kan overordnet deles op i to typer af behov, nemlig mangelbehov og vækstbehov. Mangelbehov dækker over de tre nederste behov i figuren, det er behov, som er essentielle for mennesker at få opfyldt.
Det er samtidig behov, som er meget konkrete, og som man kan finde konkrete løsninger på. For eksempel hvis man er sulten, kan det løses ved at få noget at spise.

Kroppen vil ofte selv sige fra, hvis den mangler bestemte behov, samtidig med, at den vil sige til, når behovet så er blevet dækket.
Vækstbehov er omvendt lidt mere komplicerede, da de anses som de to øverste trin i figuren. Disse behov kan som sådan ikke mættes, hvilket indebærer, at selvom man løbende gør ting for at dække behovet, vil behovet aldrig blive indfriet 100%.

Hvordan skal jeg bruge Maslows Behovspyramide?

Udover, at der er faglige aspekter i teorien, er det blevet en kendt metode, for at undersøge motivationen hos mennesker. Det er altså en måde, hvorpå man kan se på menneskets grundlæggende instinkter, og hvordan de indvirker på motivationen. Dette kan sagtens overføres til arbejdspladsen og er en god metode for, hvordan ledere kan sikre at sine medarbejdere er motiverede.

Leder du efter andre teorier, som er berigende for ledere og virksomheder? Læs også vores artikel om CSR.

Kritik af Maslows Behovspyramide

Der er i senere tid kommet en del kritik af Maslows Behovspyramide, og hvordan den i sin hierarkiske form kan danne sig nogle problematikker. Det gælder, for eksempel, at man inddrager det faktum, at mennesker forskellige og dermed har forskellige behov. Det vil sige, at det for nogle kan være vigtigere med selvrealisering, end behovet for søvn. 

Man kan derfor diskutere, om det i virkeligheden er så sort og hvidt, som Maslows Behovspyramide lægger op til. Dog er der ingen tvivl om, at figuren og pyramiden kan bruges til at kortlægge de mange overvejelser, som mennesker kan gøre sig i forhold til ens behov. Hvis man for eksempel ikke har adgang til nok mad og vand, vil ens primære fokus udelukkende være at få udfyldt dette, før man retter blikket mod relationer og behovet for ego.

Søger du efter mere inspiration til analyse og teorier inden for Marketing? Hos PK Medier har vi et helt univers af forklarende artikler til modeller, analyse tilgange og meget mere. Læs for eksempel også forklaring på PESTEL analyse eller AIDA modellen.

Maslows Behovspyramide FAQ 

Hvad er Maslows Behovspyramide? 
Maslows Behovspyramide er en pyramideformet model, som har til formål at danne overblik over de behov, som mennesker stræber efter at få dækket.
Hvad er menneskets basale behov?
De basale behov er dem, som findes på det nederste trin i pyramiden, og som bliver kaldt de fysiske behov. Det dækker over basale behov som mad, vand, ilt og søvn, men også varme, sex og udskillelsen af kropslige væsker. 
Hvad er forskellen på mangelbehov og vækstbehov? 
Mangelbehov dækker over de tre nederste behov i Maslows behovspyramide. Det vil sige det fysiske behov, tryghedsbehovet og det sociale behov. Vækstbehovet dækker over de to øverste etager af pyramiden, ego behovet og behovet for selvrealisering. 
Ikke træt endnu? Læs videre herunder
chevron-down