Maslows Behovspyramide er en pyramideformet model, som har til formål at danne overblik over menneskets behov. Figuren blev i 1943 udarbejdet af psykologen Abraham Maslow, med det formål at gøre det lettere at forstå hvorfor mennesker agerer, som de gør. Det, som lægger til grund for teorien er, at alle mennesker er født med et ønske om selvrealisering. Pyramiden består af fem behov, som vi uddyber i nedenstående.
Maslows Behovspyramide teori samt definition bruges stadig i stor stil, det gælder både i faglige flere forskellige fag, som psykologi, samfundsfag eller humaniora, men teorien bruges derudover også iblandt ledere, og er en måde, hvorpå mange betragter deres livsanskuelse. Denne artikel giver eksempel, samt hjælper dig til at forstå de basale behov, selvrealiseringsbehov og egobehov.
Som det fremgår på billedet, er selvrealisering i toppen og pyramiden skal forstås som et slags hierarkisk system, der skal tilgås fra bund til top. Det vil sige, at man som menneske først vil have tilfredsstillet fysiske behov som; mad, søvn, varme eller vand, før man rykker videre til næste behov.
Som man kommer længere op i pyramiden, og i takt med at ens behov bliver tilfredsstillet, bliver ens behov mere psykologiske. Læs mere om de enkelte behov i Maslows Behovspyramide herunder.
Det er godt at kende til folks behov, for at kunne forudsige deres adfærd. Særligt inden for markedsføring og SEO er det vigtigt at kende til forbrugernes adfærd, og hvorfor de eventuelt reagerer som de gør eller ikke reagerer.
Forbrugerne er forskellige, grundet de har forskellige måder at udtrykke deres adfærd på. Vi har alle sammen forskellige behov, nogle er mere fokuseret på de sociale behov, eller de basale behov, hvor andre er mere fokuseret på at få opfyldt sit egobehov. Vi har alle forskellige behov, og der er ikke nogen der er mere rigtige end andre. Man skal derimod bare lære at forstå de behov, når det er man arbejder med markedsføring overfor den enkelte forbruger, så man på den måde har nemmere ved at forudsige hvordan forbrugeren vil befærde sig.
Vi har nemlig først og fremmest de fysiske behov, som tidligere nævnt. Det gælder alle de behov kroppen har, for at kunne fungere og overleve. Det vil sige behov som
Det er de behov mennesket altid vil stræbe efter at få opfyldt som det første, inden man bevæger sig videre op i modellen og opfylder de andre behov. Man vil derved ikke have motivation for at opfylde de andre behov, hvis ikke dette de livsnødvendige elementer er tilgængelige.
Når dette basale behov er dækket, vil mennesket af natur søge videre mod en bedre situation, hvilket er at få dækket sit behov for tryghed.
Efterfølgende rykker vi et trin op i Maslows behovspyramide, og her finder vi tryghedsbehovet, der også kaldes for sikkerhedsbehovet, som er meget selvsigende, men her gælder det om at have tryghed og sikkerhed i sit liv. I moderne tid er det ofte sikkerhed i form af at have styr på nedenstående områder i sit liv:
En tyverialarm i sit hjem, en opsparing, forsikring eller et job er eksempler på aspekter, som sikrer trygheden, og det faktum, at vi ikke skal bekymre os om de fysiske behov. Men et tryghedsbehov kan også være at man netop får dækket sine fysiske og basale behov.
Alt efter ens situation, kan man have forskellige forståelser for, hvad tryghed indebærer. At føle sig tryg og sikker i Danmark kan eksempelvis opfattes anderledes i andre lande, hvor der findes en helt anden kultur.
Fås styr på din elregningen med elselskaber i Jylland eller med elselskaber i København.
Som vi kommer højere op i behovspyramiden gælder det nu de sociale behov, såsom familie, venskaber, kærlighed, eller andre sociale forhold, som er med til at stimulere det følelsesmæssige i mennesket. Især Maslows pointe om, at det er afgørende for mennesket at blive elsket af andre og at elske. Dette er for at undgå depression, angst eller ensomhed.
I de sociale behov kan vi også finde aktiviteter, som styres af, for eksempel:
Det kan eksempelvis være ved at have en kæreste, familie og venner eller at være medlem af en forening.
Udover at have sociale relationer med andre mennesker, kan det sociale behov også forstås mere enkelt i form af det at passe ind ved eksempelvis at købe de samme ting som andre og mængden. Forholde sig til mainstream for at passe ind og tilhøre en gruppe, hvor man kan opnå accept og føle sig elsket.
Disse begreber kaldes også basale behov, selvrealiseringsbehov og egobehov.
Nu er vi på næsthøjeste trin i pyramiden, hvor vi finder egobehovet. Her er der fokus på, at vi søger andres respekt og påskønnelse som motivation. Her vil det være følelser som anerkendelse, eller andet, som booster selvtilliden, i søgen på at være komfortabel med sig selv.
I trinnet hvor egobehov er i fokus, ønsker man at opnå en vis status blandt andre, hvor man eksempelvis gennem arbejde eller skole kan føle, at man har udrettet noget, som gør en selv eller andre stolte af ens arbejde.
Trinnet egobehov i Maslows behovspyramide kan deles op i to kategorier. På den ene side har man et ønske om at blive anerkendt af andre ved blandt andet at lægge ting op på sociale medier eller købe dyre ting. På den anden side har man et ønske om at styrke ens selvtillid og føle sig god nok. Dette kan blandt andet opnås ved at være god til sit arbejde, i skolen eller til sport.
Eksempler på menneskets behov på dette stadie er eksempelvis at have status, at få ros eller at have selvtillid. Med andre ord altså få styrket sit ego. For at opfylde disse behov kan man f.eks. eje dyre materielle genstande som tegn på høj status, gå i moderigtigt tøj for at få komplimenter og styrke sin selvtillid. Det kan også være at få gode karakterer i skolen eller at få ros på arbejdspladsen.
Hvis man ikke får opfyldt sit ego behov, kan det lede til følelser af utilstrækkelighed, dårlig selvværd og hjælpeløshed.
Til sidst har vi selvrealiseringsbehovet, som er det sidste element i Maslows Behovspyramide. Her gælder det om at opnå ens fulde potentiale. Det vil sige, vi udfordrer os selv og søger selvudvikling i forskellige henseende. Her er der mange muligheder, men alt som indebærer, at man udvikler sig.
Her handler det om at tage skridtet videre fra det materialistiske og håndgribelige og fokusere mere på det spirituelle. Det er ting eller handlinger, som man kun forsøger at få opfyldt, når man har udfyldt alle de andre behov i Maslows Behovspyramide. I selvrealiseringsbehovet er det vigtigt, at man udfordrer sig selv, ikke kun forbi man skal, men forbi man har lyst til det.
Eksempler på hvordan man kan realisere sig selv er f.eks, ved at studere et aftenkursus i noget man interesserer sig for af ren lyst, at bestige et bjerg eller starte en ny forening af eget initiativ.
Mennesker, som er nået til dette trin, vil, i følge Maslow, typisk have en sund personlighed og primært handle ud fra deres egen vilje og lyster.
De fem behov i Maslows behovspyramide kan overordnet deles op i to typer af behov, nemlig mangelbehov og vækstbehov. Mangelbehov dækker over de tre nederste behov i figuren, det er behov, som er essentielle for mennesker at få opfyldt, og kan fungere ordenligt i den almene hverdag, altså primært fokus på menneskets basale behov.
Det er samtidig behov, som er meget konkrete, og som man kan finde konkrete løsninger på. For eksempel hvis man er sulten, kan det løses ved at få noget at spise.
Kroppen vil ofte selv sige fra, hvis den mangler bestemte behov, samtidig med, at den vil sige til, når behovet så er blevet dækket.
Vækstbehov er omvendt lidt mere komplicerede, da de anses som de to øverste trin i figuren. Disse behov kan som sådan ikke mættes, hvilket indebærer, at selvom man løbende gør ting for at dække behovet, vil behovet aldrig blive indfriet 100%.
Hvis du eksempelvis oplever at blive påskønnet af dine venner og familie eller på din arbejdsplads gennem anerkendelse og respekt kan dit selvværd blive styrket, men det vil ikke stoppe her, du vil blot stræbe efter at opnå endnu mere påskønnelse, hvilket for mange kan være en motivationsfaktor.
Det er netop det selvrealiseringen handler om, at man når sine mål og udvikler sine evner, hvilket man bedst gør, når man føler sig værdsat og påskønnet. Hvis mennesket føler sig påskønnet og er i stand til at realisere sig selv, sine ønsker og mål, så vil det gå efter endnu mere af samme.
Udover, at der er faglige aspekter i teorien, er det blevet en kendt metode, for at undersøge motivationen hos mennesker. Det er en model som dækker sig over fem forskelllige behov, som alle er behov det enkelte menneske enten har forsøgt at stræbe sig selv, eller altid vil have fokus på at stræbe sig efter. Det er altså en måde, hvorpå man kan se på menneskets grundlæggende instinkter, og hvordan de indvirker på motivationen. Dette kan sagtens overføres til arbejdspladsen og er en god metode for, hvordan ledere kan sikre at sine medarbejdere er motiverede.
Leder du efter andre teorier, som er berigende for ledere og virksomheder? Læs også vores artikel om CSR.
Eller tag et kursus i SEO. SEO er ét af vores favoritemner hos PK Medier, og derfor har vi skrevet massevis af artikler, eksempelvis om linkbuilding, som du kan læse mere om og blive klogere på.
I dagligdagen bruger vi også de forskellige niveauer i Maslows behovspyramide. Dette gør vi, fordi vi dagligt arbejder med håndtering af andre mennesker - både fordi det er det, vi arbejder med, fordi vi samarbejder med andre mennesker, og fordi vi i vores dagligdag møder andre mennesker.
Når du arbejder med andre mennesker, især hvis du er leder eller har en ledende stilling, så er hovedformålet med stillingen, at få folk til at arbejde og være motiverede til det. Her viser Maslows behovspyramide, hvordan mennesker helt basalt set fungerer og hvordan man motiverer dem til at arbejde uden et kursus.
Eksterne faktorer
Ved forandringer i eksterne faktorer sker der også forandringer internt - både på arbejdspladsen, men også hos den enkelte. Her kan behovene hos de enkelte også godt bevæge sig fra ét niveau til et andet i Maslows behovspyramide. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på dette, når du som leder skal bevare motivationen hos de ansatte.
Interne faktorer
Sker der ændringer eller forandringer i virksomheden, som kan have betydning for den enkelte medarbejder, så vil der naturligt opstå spørgsmål om, hvad det kan betyde for den enkelte. Dermed rykker fokus fra ét behov til et andet i Maslows behovspyramide.
Tryghed
Som leder er det vigtigt at have fokus på trygheden og derfor kan du med fordel se på, hvordan behovene ændrer sig, når der sker forandringer - på flere forskellige plan. Selvom forskellige personer ikke reagerer på samme måde, kan de alligevel godt gå med samme bekymringer og tanker, og derfor er det vigtigt at få klarlagt eventuelle spørgsmål som ikke sker over pausen ved en kaffemaskine.
Ofte kan utryghed medføre modstand hos medarbejdere, fordi usikkerheden stiger og med den kommer der spørgsmål, som måske ikke er blevet besvaret. Som leder er det derfor vigtigt at du får opfyldt de nederste og mest basale niveauer af Maslows behovspyramide. Dette kan gøres gennem tryghedsskabende kommunikation.
Kan du trække Maslows behovspyramide på et kursus til eksamen; så frygt ej. Vi har lavet en guide til dig, med hvad der er vigtigt at sige vedrørende modellen. Du kan med fordel sætte kaffe over på din kaffemaskine og følge denne guide, hvis du trækker dette spørgsmål til eksamen.
