Vi søger en kreativ person, der kan hjælpe med at producere det skarpeste video content til vores voksende kundeportefølje.
Stillingen er 10-15 timer om ugen med en startløn på 150 kr. i timen.
Du vil indgå i vores kreative team, som dagligt arbejder med produktion af visuelt materiale, online identitet, color grading og idégenerering.
Sammen med resten af teamet vil du varetage små som store projekter, både inden for pre- og post produktion, colorgrading, redigering og klipning.
Vi søger en person som brænder for visuel kommunikation og som samtidig er en haj inden for redigering, color grading og videoproduktion.
Du vil sammen med resten af teamet være en del af de løbende produktioner.
Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at skrive til os.
Send din ansøgning, CV og referencer til kontakt@pkmedier.dk eller klik nedenfor. Referencer og portefolio kan både være fra tidligere skoleprojekter eller erhvervserfaring.
Angiv gerne i emnefeltet, hvilken stilling du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Udover at blive en del af et team, hvor du både får dine egne ansvarsområder indenfor dine arbejdsområder og opgaver, der skal løses i samarbejde med teamet, så er bliver du også en del af hele vores bureau.
I alt består vi af ca. 15 kolleger, der brænder for online markedsføring og du kommer til at arbejde sammen med alle – på tværs af faglighed og primæropgaver.
Siloer er ikke noget, vi går ind for hos PK Medier og det er derfor vigtigt for os, at du vil være med til at understøtte vores samspil og gode kollegaskab.
Dertil kommer, at vi selvfølgelig vil sørge for, at du føler dig som en integreret del af PK Medier, fuldstændig som hvis du var på fuld tid.
Vi er netop flyttet i nye store lokaler på Amager, hvor vi har plads til at vokse.
Hele vores team er veluddannede og derfor er vores arbejde også altid i orden. Du bliver en del af et team, der er nogle af de dygtigste inden for området og vil lære fra sig – og som vil lære af dig!
Det giver både dig og os de bedste forudsætninger for at udvikle os og blive blandt de bedste inden for online markedsføring. Vi sætter arbejdsglæde og kollegakarma højt, og din personlige og faglige udvikling vil være i fokus. Vil du være med?