At måle hvor hurtigt ens hjemmeside arbejder er en vigtig del af SEO arbejdet. En hurtig hastighed vil tilfredsstille utålmodige brugere og dermed holde dem længere på siden, da de færreste jo ønsker at vente på, at en side loader. Hvis man gerne vil optimere sin hjemmeside med målet om at ranke højere på Google, er måling af ens Page Speed derfor vigtigt.
Til at måle på en virksomheds hjemmesides hastighed, har Google lavet et værktøj der hedder Core Web Vitals. Dette værktøj består af nogle ranking faktorer, der alle sammen peger i retning af, at søgemaskinerne ønsker hurtigere og mere stabile hjemmesider.
I arbejdet med SEO er der mange faktorer at forholde sig til, når man skal optimere ens hjemmeside, man kan derfor ikke sætte al sin lid til optimeringen af Core Web Vitals alene. For at skabe en god brugeroplevelse og mere trafik, er det samtidig vigtigt at din hjemmeside leverer et godt og relevant indhold, samt at hjemmesiden er optimeret til søgemaskinernes øvrige faktorer. Læs mere generelt om SEO arbejdet.
Dette betyder dog ikke at Core Web Vitals ikke er vigtige at have med, som SEO ekspert er man nemlig nødt til at lære Googles værktøjer at kende, for at kunne optimere en hjemmesides tekniske helhed.
Med hvad betyder disse Core Web Vitals helt præcis for din hjemmeside, og hvordan kan du bruge dem?
Core Web Vitals giver dig kort fortalt målbare og enkle rapporter for din hjemmeside ud fra tre forskellige faktorer. De tre faktorer består af Loading, Interactivity og Visual Stability, som kan opsummeres til; hvor hurtigt siden loader, hvor hurtigt bliver siden interaktiv, og hvor stabil er siden, mens den loader.
Disse faktorer kan alle siges at have samme mål, nemlig at vise den faktiske brugeroplevelse af din hjemmeside. Det er med andre ord Googles måde at lægge pres på farten og understrege loadtid som en vigtig nøgle-ranking faktor. Du kan selv tjekke din hjemmesides loadtid på PageSpeed Insights, hvor du skal gå efter, at ligge så tæt på 100 som muligt.
De tre faktorer er:
Når disse Core Web Vitals sammenholdes vil man få et brugbart overblik over, hvordan dine brugere oplever din hjemmeside, og hvad der eventuelt kan forbedres. Det giver altså en rapport over, hvordan forskellige elementer af din hjemmeside har en effekt på brugeradfærd.
Largest Contentful Paint (LCP)
LCP handler om, hvor hurtigt din side loader. Dette betyder mere præcist, hvor lang tid der går, før det største billede- eller tekstblok vises på skærmen. LCP måles i sekunder og det er bedst, hvis ens LCP er på under 2,5 sekunder.
First Input Delay (FID)
FID handler om interaktion. Dette betyder, hvor lang tid der går fra brugeren første gang interagerer med indholdet på siden, og til at browseren reagerer på handlingen. Det er vigtigt, at denne interaktion foregår utrolig hurtigt. FID måles nemlig i millisekunder, og bør aldrig være over 100 millisekunder.
Cumulative Layout Shift (CLS)
CLS handler om stabilitet - eller rettere, ustabilitet i layoutet. CLS måler, hvor ofte en bruger oplever uventet layoutskift, før alle elementer på siden er loadet. CLS måles ved at give dig en layout shift score, som er en sammenregning af, hvordan layoutet skifter og hvor meget. En hjemmeside har en god CLS, når den har en måling på under 0,1.
Interesseret i teknisk SEO? Så læs mere om https og sitemap her.