På internettet findes der mange AI logo generators, der kan skabe et maskinegenereret logo til din virksomhed. Det er måske smart og hurtigt, men vægter man den menneskelige sparring og en skræddersyet løsning, kan det godt betale sig at indgå samarbejde med markedsføringseksperter og dygtige designere i stedet.
Indenfor de seneste år er AI stormet frem. Med kunstig intelligens kan man nu skabe både tekster og billeder med ganske få klik. I mange tilfælde kan brugen af AI være en smart og tidsbesparende løsning. Det giver særligt mening at bruge AI til mindre opgaver eller udkast, mens der ofte skal et menneske til at finpudse og gøre resultatet helt skarpt.
På samme måde kan en AI logo generator være smart at bruge til en hurtig opgave eller til idégenerering. Er man derimod på udkig efter et nyt logo og en visuel identitet til sin virksomhed, kan det godt betale sig at investere mere tid og omtanke i projektet.
Hos PK Medier er vi specialister i markedsføring og logodesign. Modsat AI kan vi tilbyde en skræddersyet, strategisk gennemtænkt løsning, der matcher din visuelle identitet og formidler din virksomheds budskaber og værdier. Her får du mennesker at sparre med, så vi sammen kan designe et logo, der afspejler din virksomhed og henvender sig til netop den målgruppe, du gerne vil ramme. Se nogle af vores logodesigns her.
Der findes mange forskellige programmer, som kan AI-generere et logo, og der kommer hele tiden nye til. Nogle er gratis, mens andre kræver betaling. En AI logo generator skaber ofte et logo baseret på en række informationer, du fodrer maskinen med — der er typisk tale om virksomhedens navn, slogan og forretningstype.
På baggrund af disse få informationer foreslås en række logodesigns, som du efterfølgende kan vælge imellem. Du kan personliggøre det valgte logo ved at skifte font, farver og ikoner, så det matcher dine ønsker. Det hele kan klares på ganske få minutter.
Maskinen kan dog ikke tage højde for faktorer som målgruppe og at skille sig ud i forhold konkurrerende brands. I hvert fald ikke på samme måde, som et menneske med forstand på markedsføring og logodesign.
Hos PK Medier har vi stor ekspertise indenfor blandt andet logodesign og visuel identitet. Vi vægter den personlige kontakt og den skræddersyede løsning, der går tabt ved brugen af en AI logo generator.