Vi er et online og kreativt bureau med base på Amager i København, der udvikler digitale strategier og kreative løsninger. Vi er et ungt team, som alle trives i et kreativt miljø med højt til loftet.
Som team er vi en samling af strategiske, tekniske og kreative hjerner, der prioriterer de gennemarbejdede løsninger, og vi opererer ikke med samlebåndsmentalitet.
Brænder du for det kreative & digitale? Hos PK Medier har vi travlt, og derfor leder vi lige nu efter en art director til vores team, som har evner inden for grafisk- og webdesign.
Du vil få ansvaret for at eksekvere og løfte kundernes samlede visuelle identitet. Du kommer til at indgå i et team af 15 kompetente kollegaer, der alle står klar til at sparre med dig på tværs af projekter.
Mød Helle
Helle er SEO og PPC Specialist hos PK Medier og været en del af kontoret i snart tre år, og sidder dagligt med kundedialog.
Mød Zoe
Zoe er digital designer hos PK Medier og har glædet kontoret med sine grafiske og nytænkende design siden sommeren 2023.
Udover at blive en del af et team, hvor du både får dine egne ansvarsområder indenfor dine arbejdsområder og opgaver, der skal løses i samarbejde med teamet, bliver du også en del af hele vores marketing bureau.
Du kommer til at arbejde sammen med alle – på tværs af faglighed og primæropgaver. Vi er bosat i nye store lokaler på Amager, hvor vi har plads til at vokse.
Arbejdsglæde & kollegakarma
Et voksende ambitiøst og kreativt hold
Plads til, og prioritering af, personlig & faglig udvikling
Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til os.
Send din ansøgning, CV og referencer til helle@pkmedier.dk. Referencer og portfolio kan både være fra tidligere skoleprojekter eller erhvervserfaring. Angiv gerne i emnefeltet "Art Director".